Hjørring Kommune udfører regulering af råger på kommunale arealer, hvor de skønnes at være til gene for omgivelserne. Råger er nemlig temmelig støjende fugle, og at være nabo til en rågekoloni er derfor en blandet fornøjelse. Deres afføring sætter også et vist præg på koloniens omgivelser, og rågerne hilses derfor ikke altid velkommen af naboer og brugere af de grønne områder.
Rågen er dog også et nyttedyr, den tilhører spurvefamilien og lever hovedsageligt af larver, orme, insekter, rødder, korn, majs m.m. Man ser den ofte på store grønne plæner hvor den blandt andet spiser stankelsbenslarver og gåsebiller. Rågen er desuden en fredet fugl i henhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dette betyder, at man skal søge dispensation fra Naturstyrelsen til at regulere dem. I Hjørring kommune har vi et rigtigt godt samarbejde med de lokale jagtforeninger om at regulere rågerne.

Der bliver gjort en stor indsats for at holde bestanden af råger nede, Der er blev i 2021 reguleret 3045 stk. rågeunger hvilket er det højeste antal i de år man har reguleret rågeunger. I 2020 var tallet 2748 og i 2019 var tallet 2402 og i 2018 1993, så der er tale om en markant stigning. Men rågen er meget god til og tilpasse sig og der opstår hele tiden nye kolonier. Det er ikke vores opfattelse at antallet i ”de gamle kolonier” for eksempel Svanelunden er øget gennem årene. Men den har til gengæld flyttet sin udbredelsesgrænse længere mod nord og øst så den snart er at finde i hele kommunen.
Der er dog håb for de støjplagede, om kort tid forlader ungerne reden og flyver med forældrene ud på markerne for at søge føde. Om aftenen søgen til ind til byen for at overnatte, ofte i selskab med krager og alliker. Mange vil derfor opleve, at der pludseligt kan være mange sorte fugle i deres område. Fuglenes nattesæde kan varierer afhængig af hvor de søger deres føde.
Kilde: Hjørring Kommune.



Vi er så trætte i vores hoveder det er ikke til at være udenfor de råger larmer virkelig meget i kilden kan ikke forstå de ikke skal skydes hele banden
Burde reguleres flere gange PR år. Bor i Spangkæret og hold da op en larm. Mindst 500 der larmer. Så godt her i området , hvor der byggemodnes ..og så bo sammen med en rågekoloni