I kvalrækken tog Hjørrings 2 hold imod Nordpilens. Foruden, at der var tale om et lokalopgør var den ene kamp samtidig et topbrag mellem de to klubber.
Nordpilen 2 lå nemlig inden dagens kampe på en førsteplads med 3 point ned til Hjørring 2. Så en tæt kamp var i vente og lad os bare afsløre det straks, at det blev lige så tæt som ventet.
Nordpilen 2 og Hjørring 2, som mødte hinanden kl. 11, delte nemlig i porten efter en helt lige kamp og fik 1 point hver. Samtidig tog Nordpilen 3 en sejr på hele 10-6 over Hjørring 3.
Kl. 16 var der så byttet rundt, og Nordpilen 2 snuppede 3 point efter en knusende 12-4 sejr over Hjørring 3. Nordpilen 2 kom i menneskehænder imod Hjørring 2 og tabte med hele 14-2.
Stillingen efter dagens runde kan ses herunder. Der er dog en lille fejl, idet Seif ligger nummer 2 med 27 point efter dagens runde og altså ikke 21, som der står.
Nordpilen kan altså gå på sommerferie på førstepladsen og har stadig det hele i egne hænder. Næste runde er 10. august.