Af Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet
Jeg har nydt stort opbakning som Folketingsmedlem i Frederikshavnskredsen valg efter valg. Jeg har ikke kun fået opbakning fra socialdemokrater, men også bredt i vælgerkorpset.
Det er jeg taknemmelig for. Og jeg er ydmyg over at nyde tillid og opbakning til at repræsentere Nordjylland på Christiansborg. Det fornemmeste i et demokrati er at give borgerne en stemme, som så kan vælge dem, de tror er bedst til at løse opgaven. Jeg har selv arbejdet i mange år, inden jeg blev Folketingsmedlem. Blandt andet på Hydrema i Støvring. Det har givet mig en bred viden om samfundet og en god mængde erhvervserfaring.
Når jeg skriver dette indlæg, er det fordi, at jeg godt er klar over, at Læsø og Frederikshavn historisk set er nogle af de mest EU-kritiske kommuner i hele landet. Heroppe i vores ende af landet har vi altid været meget autonome og skeptiske over for alt, der kommer fra København og EU-systemet.
Men efter Storbritanniens Brexit, hvor vi har mistet 25 % af vores fiskekvoter, og det er blevet meget mere besværligt at handle med englænderne, så kan vi mærke, at al den snak fra de tre nej partier om, at vi skal have et ”Danxit” ikke har nogen gang på jorden.
Når vi skal til valg onsdag d. 1 juni, håber jeg, at du til lytte til min opfordring om at stemme JA. For Europa er ikke det samme efter d. 24. februar, hvor Putin angreb Ukraine – et frit og selvstændigt land – som deler vores værdier om demokrati, fredelig sameksistens og samhandel.
Valget d. 1 juni handler om at fjerne en 30 år gammel lov, der forhindrer det danske Folketing i at sende fredsbevarende styrker afsted til Bosnien, som stadig er sårbar efter borgerkrigen. Vi er verdens sjettestørste søfartsnation og intet er mere naturligt, end at vi skal deltage i at beskytte den danske handelsflåde mod i pirateri, hvor især farvandene ved Afrika er truet. Når Ukraine har vundet over Putin og grænsen skal sikres af en fredsbevarende styrke, ja så kan vi ikke deltage, hvis vi har det nuværende forbehold. Det er da tudetosset, når vi nu har stået sammen at hjælpe Ukraine til at forsvare sig selv overfor den største aggressor i Europa – Putin.
Vi har som den eneste region alle tre værn i Nordjylland, hvor der er beskæftiget 3.600 mennesker, og vi er stolte af det det danske forsvar, Beredskabet og Hjemmeværnet, som ikke bare sikre vores tryghed herhjemme, men også er parat til at sikre vores nærområder. Vi har også en robust forsvarsindustri i Nordjylland ikke mindst Skibsværfter, der kan/skal bygge vores nye skibe til Søværnet.
Jeg er ikke jubeleuropæer. Jeg respekter også et nej, men ikke de tre NEJ-partier. Før 24. februar ville Enhedslisten have meldt Danmark ud af både EU og NATO, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ”kun” ville have meldt os ud af EU. Men det kan vi ikke bruge til noget, for som demokrater i et lille land, er det klart, at vi har langt større fordel af at være med end at stå udenfor og råbe.
Samtidig turnerer NEJ-partierne med en skræmmekampagne. Nej, vi får ikke en EU hær, det kommer ikke til at koste mere, vi har allerede hævet forsvarsbudgettet til 2%, vi afgiver ikke noget, for forsvarssamarbejdet er mellemstatslig. Og vi har sikkert en ny folkeafstemning, hvis nogen vil gøre det overstatsligt.
Tiden er til sammenhold ikke forbehold. STEM JA.
Bjarne Laustsen .i fylder os med løgn og latin hele vejen. Og så tror du at vi stemmer ja .da troede i sku forkert
Hej Thomsen
Du har ret, Bjarne Lausten er bare en levebrøds politiker, han har bjæffet og gøet i alle de år jeg kan huske, men der er aldrig kommet noget ud af det, og det skal det heller ikke denne gang, så ja til et KÆMPE nej, giv dem(EU/MF) lillefingeren og de tager hele armen, du har ret, han er fuld af løgn.
Normalt kommenterer jeg ikke på Bjarne Lausten, men nøjes med bare, at lukke ned for ham den totalt intetsigende👎
God weekend til alle nej sigere😎
Bjarne Larsen
Nu er Bjarne Lausten jo ikke helt alene om dette synspunkt.
Jeg har så skrevet min mening ovenover.
Vi, Danmark, har nu i Gud ved hvor mange år, haft mulighed for, og gjort, sendt “ jenser “ afsted, med, først blå hue, siden NATO symbol,.. !! Nu, hvilken forskel, ??? Ingen ?? Eller, du Bjarne, betalt af “ nogen “ ??
Jeg har i årtier ønsket et større og bedre militær end Vi har nu. Det mindsker inflydelse fra såvel Rusland som USA.
Det er, hvad det burde handle om og ikke kreativ bøgføring for at nå snoldede 2%.
Udover dette, så er det groft Vi med masser af penge lader USA betale så meget.
Npår man læser de danske styrker ikke engang har folk nok, så man udsender halvpesnionister for mange gange, så bør man også her revidere en række opfattelser.
Det gælder så en række andre offentlige erhverv. Den med bageren gælder stadig. Har man penge, kan man få.
Min stemmeer derfor IKKE STEMME.
Det kan ikevære meningen Vi skal have styrker bevæbnet med bue og pil.