Af Anne Honoré Østergaard
Folketingsmedlem for Venstre
Hjørringkredsen
Grundlovsdag. En festdag, hvor vi fejrer grundloven. 173 år er det siden, at Danmark den 5. juni 1849 fik sin første, frie forfatning. Den forfatning, der slog fast med syvtommersøm, at magten ligger hos borgerne – og ikke ligger koncentreret hos en enevældig hersker.
Andre lande fik deres forfatning på et bagtæppe af krig, blodige opstande og rullende hoveder. Men ikke i Danmark. Her fik vi vores egen revolution i fred og ro. Helt uden våben og guillotine. Det siger egentlig meget om, hvordan vi danskere er. Vi slås ikke. Vi bekriger ikke vores modstandere. Vi taler sammen på tværs af sociale og politiske skel. Og gud ske tak og lov for det!
GRUNDLOVEN ER FUNDAMENTET FOR DEMOKRATIET
Grundloven danner rammen om vores folkestyre. Den er fundamentet, som demokratiet hviler på, og det er den lov, der giver os de helt grundlæggende spilleregler for, hvordan vores samfund fungerer.
Grundloven sikrer borgerne nogle helt grundlæggende frihedsrettigheder:
Stemmeret.
Ytringsfrihed.
Forsamlingsfrihed.
Religionsfrihed.
Ejendomsrettens ukrænkelighed.
*****
Det er frihedsrettigheder, vi betragter som en selvfølgelighed. Undertiden har vi glemt, hvilken værdi de har for vores samfund, og i lang tid tog vi dem for givet. Men under corona-nedlukningen lærte vi betydningen af, hvad der sker, når eksempelvis forsamlingsfriheden bliver indskrænket.
Og nu hvor ufriheden igen viser sit grimme ansigt i Europa med Rusland, der har invaderet Ukraine – et frit og selvstændigt land – bliver vi mindet om, hvorfor vi har demokratiet, og hvilken afgørende betydning det spiller for vores samfund.
I sådan nogle krisetider bliver Grundlovens vigtighed kun tydeligere: Når vores rettigheder og frihed bliver indskrænket, træder grundlovens centrale plads i vores hverdag frem i klart lys.
GRUNDLOVEN ER VIGTIG
Grundlovsdag giver anledning til refleksion. Til at tage et skridt tilbage og tænke over os selv som individer og vores samfund.
Grundloven ligger i en stor glasmontre, centralt placeret i det vi på Christiansborg kalder for ’Vandrehallen’. Hver dag går vi forbi grundloven. Hver gang vi har en folkeskoleklasse eller gymnasieklasse inde for at vise dem rundt, er grundloven en fast bestanddel på rundturen. Og hvorfor egentlig? Vores seneste grundlov er jo ”bare” et stykke gammel tekst, der snart fylder 70 år, og som stort set står, som da den blev udgivet første gang.
Men det stykke tekst ligger der af en grund. Det er der for at minde os om, at magten er delt i tre instanser: Folketinget der har magten til at lave lovene, regeringen der har magten til at føre lovene ud i livet, og domstolene der har magten til at dømme på baggrund af lovene. Det er vores værn mod magtmisbrug.
GRUNDLOVEN SKAL OPRETHOLDES
Det virker så indlysende, at tingene skal være på den måde. Grundloven er jo nærmest en form for naturlov. Sådan kan det føles i hvert fald. Men det er den ikke. Vi har kun grundloven, fordi nogle kloge hoveder engang blev enige om at nedfælde de vigtige ord på et blankt stykke papir.
Netop derfor er det vigtigt, at vi folketingsmedlemmer skal gå forbi grundloven hver dag, og at de kommende vælgere får syn for sagen, at grundloven rent faktisk eksisterer i sin fysiske form. Det tvinger os til ikke at tage grundloven for givet. Men at vise den frem og tale om den. Så vi hele tiden har den i baghovedet. Ellers bliver det ude af øje, ude af sind.
Grundloven eksisterer ikke uafhængigt af os, men kun fordi vi hver dag opretholder den og indretter os efter den. Det må vi ikke tage for givet. Vi må hele tiden holde hinanden op på, at grundloven, er den vi retter os efter.
*****
Om jeg er bevidst om det eller ej, så er det med grundloven i hånden, at jeg som medlem af oppositionen kan føre kontrol med regeringen. Kan sikre, at hverken Folketinget eller befolkningen bliver tromlet over. Det samme gælder, hvis regeringsmagten skifter side.
Det er sådan dynamikken er. Det er sådan, at demokratiet har vist sig at være den suverænt overlegne styreform frem for alle de andre, der er afprøvet igennem tiden.
Ikke fordi demokratiet er perfekt – langt fra. Demokratiet kan være ineffektivt. Demokrati er besværligt og bøvlet. Men det virker. Langt bedre end tyranni og diktatur.
*****
Der er en årsag til, at Danmark er blandt de frieste, mest velstående og lykkeligste samfund i verden. Det er på grund af de frihedsrettigheder og retsstatsmekaniser, som grundloven sikrer os. Det er de kerneidealer, vi fejrer i dag, og som vi skal værne om. For vi må og skal ikke tage dem for givet.
Vi har et folkestyre, vi skal passe på. Vi politikere er ikke kun valgt for at fortælle, hvad vi mener. Vi er i høj grad også valgt for at tage vare på vores folkestyre. Det har været her, længe før vi blev født, og det skulle også gerne være her længe efter, vi er væk.
FRIHEDEN OG RETSSTATEN ER UNDER PRES
Men, jeg synes at der i dansk politik efterhånden begynder at tegne sig en bekymrende tendens. Efter tre år med Mette Frederiksen i Statsministeriet synes jeg ikke man ligefrem kan sige, at den socialdemokratiske regering føler sig tynget alt for meget af grundlovens bogstav.
Jeg synes vi ser en regering, der slider og filer på borgernes frihedsrettigheder. En regering, der langsomt men sikkert eroderer retsstaten.
Lad mig give nogle eksempler.
*****
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning. Grundlovens §56.
Det seneste skred så vi med min partikollega, Claus Hjort Frederiksen, som regeringen tiltalte for landsforræderi. En sigtelse, hvor strafferammen er op til 12 års fængsel.
Sagen var fra starten omgærdet af mystik og lukkethed.
Venstre kunne IKKE stemme for at ophæve Claus Hjorts immunitet. Vi ønskede ikke at stemme med bind for øjnene. Men det var i realiteten det regeringen holdt fast i, så længe regeringen ikke ville give os folketingsmedlemmer indsigt i sagen.
Grundloven sikrer, at vi som folketingsmedlemmer kun stemmer efter vores egen overbevisning. Og bestemmelsen om folketingsmedlemmernes immunitet er netop indført i grundloven for at beskytte folketingsmedlemmerne mod vilkårlige forfølgelser fra regeringens side.
For mig at se er det ikke en retsstat værdigt, når regeringen kan tiltale en politisk modstander og samtidig mørklægge sagen.
I grunden var der ingen logik i regeringens tankegang bag sagen. Regeringen ville tiltale en ledende oppositionspolitiker for landsforræderi og videregivelse af statshemmeligheder. En politiker der tilmed har bestredet stillingen som forsvarsminister. Og Claus Hjort omtalte sådan set bare en sag, der i forvejen var offentligt kendt.
Men det var først, da regeringen rejste sigtelsen mod Claus Hjort, at samarbejdet med USA blev omtalt og pustet op i medierne. Regeringen ville ikke fortælle til Folketinget, hvad Claus Hjort var sigtet for, fordi man så ville afsløre den store statshemmelighed.
Hvis det samarbejde skulle være så pokkers vigtigt, hjælper det nok ikke at sigte Claus Hjort for videregivelse af statshemmeligheder.
Det er udtryk for en magtfuldkommen regering, der sidder i et elfenbenstårn – fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Hvor de afgørende beslutninger bliver truffet af en lille håndfuld mennesker, der sidder isoleret fra resten af verden. Stik imod retsstaten og grundloven med det værn den sætter op imod politikere og myndigheder, der ikke kan styre sig. Selvom magtens tredeling er en ældgammel tankegang, lader den ikke til at have bundfældet sig i Mette Frederiksens hoved.
*****
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Grundlovens §77.
Siden grundloven blev skrevet, er der opstået en ny virkelighed. En ny måde at ytre sig på. Det er den digitale virkelighed.
De sociale medier er blevet en platform, hvor alle har en stemme. Alle kan ytre sig. Nogle ytrer sig måske endda mere og, i nogle tilfælde, i grovere og værre vendinger, end de havde gjort ansigt til ansigt i den ”rigtige” virkelighed. Det har sin konsekvens.
Der er behov for regulering på de sociale medier. Der har længe været et ”wild west”, hvor det, der normalt var ulovligt i den analoge verden, kunne forblive ustraffet i den digitale verden.
Tilbage i august 2021 meldte regeringen ud, at den ville skærpe kravene på de sociale medier. Fair nok! Det er de færreste, der kan være imod det.
Men regeringen ville mere end ”bare” skærpe kravene. Regeringens løsning var, at de ville forpligte sociale medier såsom Facebook eller Twitter til at fjerne ALT ulovlig indhold inden for 24 timer.
Altså at de sociale medier selv skulle agere domstol på deres egen platform og inden for 24 timer kunne vurdere om eksempelvis et billede, et opslag eller en video var ulovlig.
Hvis ikke der blev makket ret, vankede der massive bøder baseret på virksomhedernes omsætning.
Regeringen forsøgte endda at tegne et billede af, at de sociale medier sejler i ulovligt indhold, men sandheden er, at det er der ikke dokumentation for, siger eksperterne.
Eksperterne påpegede også, at de sociale medier ville gå virkelig langt for ikke at undgå bødestraffe, hvilket ville give det resultat, at der ville blive fjernet langt mere end, hvad der var ulovligt. Og DET ville begrænse ytringsfriheden. Men regeringen trak bare på skuldrene.
På trods af advarslerne fra eksperterne tromlede regeringen videre med lovforslaget, og meningen var sådan set, at det skulle vedtages i disse dage.
Heldigvis blokerede EU-Kommissionen for forslaget, fordi det var i strid med en ny lov, EU har vedtaget, som netop tager højde for, at ulovligt indhold skal fjernes fra de sociale medier, uden at det skader ytringsfriheden.
*****
Ejendomsretten er ukrænkelig. Grundlovens §73.
På et møde der varede under en time (!!!) blev det tilbage i november 2020 besluttet, at hele minkerhvervet skulle udryddes.
På trods af at ingen sundhedsmyndigheder havde anbefalet det. På trods af at ingen havde læst bilagene. Og på trods af man ikke havde nogen lovhjemmel på plads.
Regeringen havde ikke lov til at kræve aflivning af alle mink – herunder de usmittede.
Minkordren var effektiv, men den var – sandt at sige – ikke god. Og slet ikke i overensstemmelse med grundloven.
Det blev efterfulgt af et uskønt forløb, hvor man forsøgte at mørklægge sagen ved at slette centrale SMS’er.
Vi afventer de her dage, at Minkkommissionen udkommer med sin undersøgelse af forløbet. Det, tror jeg, vi er mange, der ser frem til.
For nok var der en pandemi, der skulle håndteres. Det var alle enige om. Danskernes sundhed kom først. Men det skulle ske med respekt for den helligste af dem alle sammen – nemlig grundloven.
En af grundlovens vigtigste opgaver er at beskytte borgerne mod overgreb fra staten. Det gælder ikke mindst i krisetider, hvor borgerne skal kunne stole på, at staten ikke overskrider sine beføjelser.
Det meget fine ved grundloven er, at den gælder altid. Den kan man ikke bare se bort fra, når det er ubelejligt.
*****
Den personlige frihed er ukrænkelig. Grundlovens §71.
Uddybende står der, at ingen dansk borger på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning kan underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Grundloven siger også, at afstemning – dvs. personlig baggrund – ikke må bestemme, hvordan staten behandler os.
Heri ligger også en sikring af borgernes personlige integritet og frie udfoldelse. Vi må i vid udstrækning udfolde os i frihed uden statens regulering og tvang. Vi bestemmer selv, hvor vi vil bo, arbejde og gå i skole.
Det sidste vil regeringen gerne ændre på. Det har den allerede gjort i en meget omtalt gymnasieaftale, hvor unge i de større byer fremover kan se frem til at blive fordelt efter forældrenes indkomst.
Mette Frederiksen synes endda, at idéen er så god, at konceptet måske også kommer til at gælde i folkeskolen. Målet er blandede skoler, hvor tømrerens søn møder direktørens søn i klasseværelset og i skolegården.
Mangfoldighed og forskellighed er godt, men det skal ikke være på bekostning af borgerens frihed.
Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at forældrenes indkomst bestemmer, om man må cykle hen til den lokale skole og møde vennerne fra den lokale fodboldklub i skolegården.
Eller om man skal køre i bus i tre kvarter for at komme frem til det gymnasium, man er godkendt til afhængigt af forældrenes økonomi. Prøv lige og smag på det.
Størrelsen på forældrenes pengepung bestemmer, hvor deres børn må gå i skole. Det smager ikke for alvor godt, vel?
Sammenhængskraft er vigtigt i et velfungerende samfund. At vi har sympati for hinanden og deler grundlæggende værdier.
Det lærer vi i mødet med nogen, der ikke ligner os selv. Vi får udvidet horisonten, og måske får vi nedbrudt nogle af vores fordomme eller udfordret på vores verdensbillede. Det er kun sundt.
Men går det ikke meget godt med sammenhængskraften i Danmark? Er vi ikke meget gode til at acceptere hinanden, selvom der er frit skolevalg i dag? Det synes jeg faktisk.
Så hvad er det for nogle spøgelser, Socialdemokratiet ser, når de vil tage friheden fra folk og i stedet rykke rundt på individer, som var de celler i et socialdemokratisk regneark? Handler det måske om, at alle danskere skal ligne hinanden, ”fordi sådan er det bedst”? Jeg ved det ikke, men jeg ved til gengæld, at vi som mennesker trækker vejret bedst, når vi har frihed til at gøre det.
*****
Frihed fra en stat og politikere, der gerne vil bestemme, hvordan vi skal leve vores liv.
Det mente grundlovsfædrene heldigvis også, da de skrev grundloven. Det er i friheden, vi trives og skal udvikle os.
Heri ligger også den erkendelse, at borgernes frihed er en forudsætning for et stærkt fællesskab. De ting, vi selv vælger og udvikler i frihed, plejer også at være dem, vi lykkes med. Trives med. Og det er jo i sidste ende det, det handler om. At trives og have det godt.
Det er det, vi i Danmark igennem generationer har arbejdet for. At skabe mere frihed og flere muligheder. Det skal vi blive ved med, for det er friheden og mulighederne, der gør det muligt for hver eneste af os at vælge det liv, vi ønsker os.
VENSTRE VIL GÅ DEN ANSVARLIGE VEJ
For Venstre handler det grundlæggende om ansvar.
Vi vil føre en ansvarlig økonomisk politik i Danmark. Hvor pengene skal tjenes, før de bruges. Det er kun blevet mere vigtigt efter det nationale kompromis, hvor vi i årene fremover får langt færre penge at rykke rundt med i det offentlige.
Dansk økonomi er kun kernesund i dag på grund af de reformer tidligere regeringer, ofte med Venstre i spidsen, har gennemført. Det har rustet os til usikre tider.
I stedet for at fokusere på økonomiens holdbarhed sender regeringen ufinansierede checks til udvalgte vælgergrupper. Det gavner ikke økonomien, og det risikerer at puste inflationen yderligere op.
Danskerne oplever den største stigning i forbrugerpriserne i næsten 40 år. Købekraften er udfordret i mange danske familier. Det sker i en tid, hvor regeringen i forvejen har gjort det dyrere at være dansker.
Regeringen har hævet skatterne over 40 gange for mere end 10 mia. kr. Det er bekymrende, for det svækker danskernes økonomi.
Det betyder, at danskernes pengepung er mindre polstret, når el- og varmeregningen skal betales, når bilen skal tankes op, når man er i supermarkedet og skal handle ind.
*****
Regeringen er simpelthen for glad for andre folks penge. Og det er ikke kun de rigeste i samfundet, der må punge ud. 9 ud af 10 danskere kan mærke et indhug i deres økonomi som følge af regeringens politik. De 10 pct. af befolkningen med færrest penge mellem hænderne, er dem, der mærker den hårdeste tilbagegang.
Venstre vil en anden vej.
Vores skattestop gavner danskerne og giver alle danskere flere penge mellem hænderne. Det skaber ro og tryghed om økonomien ude i de danske familier.
Flere skal opleve glæden og friheden ved at have et arbejde.
Generelt skal det være billigere at være dansker. Derfor har vi arbejdet for at øge beskæftigelsesfradraget, så hårdtarbejdende danskere kan beholde flere af deres egne penge. Vi har også foreslået en yderligere lempelse af elafgiften. Den er mest mærkbart hos de, der tjener mindst. Det er finansierede skattelettelser, der styrker de danske familiers økonomi. Det er den ansvarlige vej at gå.
DU ER DEN BEDSTE TIL AT BESTEMME OVER DIT LIV
I dag er der et år til, at folketingsvalget senest skal afholdes. Til det valg skal vi stemme om, hvem der skal have ansvaret for DIT liv. Er det Socialdemokratiet, der skal bestemme over dit liv, eller er det dig selv?
Venstre vil give danskerne mere frihed og flere muligheder. Man kan kun leve med ansvaret for sit eget liv, hvis man er fri til det og ikke er bundet af nogle bånd. Derfor er Venstre inderligt imod, at Mette Frederiksen siden hun blev statsminister har indskrænket danskernes frihed og skåret i vores muligheder.
For helt ærligt. Er der ikke størst chance for, at jeg er den bedste til at vide, hvad der er godt for mig? Ligesom jeg forestiller mig, at I er de bedste til at vide, hvad der er bedst for jer. Hvor I vil arbejde, hvor I vil bo, hvor I vil gå i skole.
*****
Jeg synes, vi skal fortsætte med at lade forældre og børn bestemme, hvor barnet skal gå i skole. I stedet for at lade et regneark eller størrelsen på forældrenes lønsedler afgøre det.
Vi må have tillid til, at danskerne er i stand til at forvalte friheden på en måde, der kommer både dem selv og fællesskabet til gode. Og begge dele skal selvfølgelig fungere. Den enkelte og fællesskabet.
Men jeg er også fuldstændig sikker på, der er størst chance for, at fællesskabet har det godt, hvis det borgerne har det godt. Altså de borgere, som udgør fællesskabet.
*****
Jeg bliver helt dårlig ved tanken om, at nogle socialdemokrater – med kirurgisk præcision – vil fordele børn og unge på skoler og ungdomsuddannelser. Så de kan vokse op i et socialdemokratisk drømmesamfund. Hvor systemet kommer før borgeren. Hvor nogen træffer de store beslutninger for os.
Vi er mennesker med individuelle behov og præferencer. Vi trives i frihed, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi har mulighed for at vælge det, der matcher vores individuelle behov.
Vi trives ikke med en socialistisk one-size-fits-all model, hvor alle skal have leverpostej med på madpakke, og hvor skoleklasserne er sammensat af lige mange børn af akademikere og faglærte.
Venstre ønsker, at Danmark skal være et land, hvor vi bruger kræfterne på at sikre, at vi reelt kan vælge, hvilket gymnasium vi vil gå på, hvor vi vil på plejehjem, og hvor vi giver iværksættere og erhvervsliv endnu bedre mulighed for at folde sig ud. Et land, hvor vi hver eneste dag arbejder for, at generationerne efter os får endnu mere frihed og endnu flere muligheder, end vi selv har haft.
Ikke et land hvor det bliver dyrere at være dansker. Og hvor vores unge ikke længere selv kan vælge gymnasium.
VI MÅ IKKE TAGE GRUNDLOVEN FOR GIVET
Når jeg har brugt tid på at tale om nogle af de steder, hvor friheden er truet, skyldes det netop, at vi ikke må tage friheden og grundloven for givet.
Så risikerer den stille og roligt at miste sin betydning, uden at nogen lægger mærke til det. Hvis vi bare ser igennem fingre med, at staten trænger ulovligt ind i minkbesætninger. Og at friheden til at vælge får lov til at svinde ind, uden at vi trækker en streg i sandet. Så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det kan gå. Slet ikke med en socialdemokratisk regering.
Og det er heldigvis også noget, grundloven giver os lov til. At debattere og være uenige.
Lad det være ordene fra mig her på årets grundlovsdag. Og lad os – på trods af udfordringerne – glæde os over at bo i et land, hvor friheden og rettigheder er godt kørende. Og hvor vi kan holde den her slags arrangementer og kritisere regeringen uden at blive lagt i benlås. Der er mange steder i verden, hvor den slags luksus ikke findes. Det skal vi huske på.
Rigtig god grundlovsdag.