Af Mette Jensen
Det Konservative Folkeparti
Folketingskandidat
Byrådsmedlem
Hjørring Kommune
Hvordan får vi skabt mulighederne for mere omsætning. Hvordan får vi flere spændende butikker, flere restauranter og caféer, flere kunsthåndværkere flere Cold Hawaiier, flere unge børnefamilier til at vælge livet i Nordjylland?
En vej kunne være at få flere turister til at overnatte i Nordjylland.
Hvordan kan vi få flere turister til at overnatte? Vi nordjyder kunne blive bedre til udleje vores sommerhuse eller ferielejligheder.
Hvis vi tager de store briller på, så ville flere udlejninger give mere liv og omsætning i vores byer hele året.
Tal fra 2018 viser at sommerhusene i Nordjylland blev udlejet max 39 procent i Hjørring og Thisted Kommuner. I de øvrige kommuner lå udlejningen på max 19 procent. Nede langs vestkysten ligger udlejningen på op til 63 procent (Jeg kunne ikke lige finde nyere tal).
Det vil sige at Nordjylland nogle steder har mulighed for at fordoble antallet af overnatninger og dermed øge omsætningen hos vores erhvervsdrivende og dermed skabe flere arbejdspladser.
Det er ikke nok med, at vi i turismesammenhæng praler med at vi har et landskabsmæssigt potentiale som de Østrigske Alper, hvis ikke vi har Alpehytter nok.
Vi ejer selv en ferielejlighed på Fyrklit i Hirtshals. Den har vi lejet ud i tre måneder om året for det dækker de faste udgifter. Men jeg tror nu nok vi vil overveje at leje den ud hele året.
Så en lille eller rettere stor opfordring overvej at leje dit sommerhus eller ferielejlighed mere ud. Det skaber liv og omsætning i dit lokalområde.
Følg politikeren her: Mette Jensen
Bosætning og turisme
Vil vi lokke flere til at slå sig ned i Hjørring kommune/ Nordjylland må vi have bedre kollektive transportmuligheder + gode pasnings – og skoletilbud for børn; for det er ikke nok, at folk føler sig tiltrukket af stedet – de skal skal også tilbydes mulighed for at kunne få et godt liv, om de vælger at slå sig ned på vores skønne egn.
Ang. turisme. Vi kommer med gode naturtilbud, og mange ville gerne gæste vort hjørne; men ikke mindst i dag koster det jo ekstra meget at køre helt til Nordjylland; så mange tyskere nøjes med at køre til f.eks. Hos os blev rejseomkostningerne ikke som i Tyskland reduceret m. billige priser på benzin og togrejser i ferietiden. Derfor kan Nordjylland ikke tiltrække lige så mange turister som den sydlige vestkyst.
Havde vi ikke pro tiden en slem energikrise , kunne vi nok have gjort det en smule bedre ang. turisme. Ingen turister er glade for at skulle betale 3,50 pr khw; og husejere er heller ikke glade for at blive beskattet af de vilde el. forbrugsbeløb oveni huslejen. Denne udgift er ødelæggende for udlejning af ferieboliger – gavner kun staten, der lægger moms på “ulykken”. Energipriserne tvinger udlejerne til at afkorte sæsonen, helt lukke ned om vinteren, om sommerens indtægt ikke skal ædes op af el-udgifter.
Samfundet, stat og kommune, må give venlige puf , om vi skal lægge os i selen og prøve at gøre det bedre, ellers går det ikke. Endelig bør kommunen også værne om vores skønne natur, så den stadig er til fryd for turister såvel som den lokalbefolkning. Lad os derfor værne om de skønne åbne udkig mellem kystens spredte feriehuse. Uden disse kig ud over klit og hav ville områderne let miste deres unikke dragende kraft.