Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Forleden fortalte jeg om, hvad det har betydet for naturen, at man i England har beskyttet et stort havområde i Lyme Bay i Sydengland. Et område jeg netop har besøgt. I dag vil jeg gerne fortælle historien fra fiskernes perspektiv:
Før Lyme Bay blev udpeget som beskyttet område i 2008 fandt der i vid udstrækning bundtrawl og muslingeskrab sted. Fiskemetoder, der slider voldsomt på havbunden, ødelægger koraller og dermed fjerner leve- og opvækstområder for fiskeyngel og bunddyr. De lokale fiskere oplevede dengang, hvordan deres fangster faldt. Naturen gav ikke længere hvad den havde givet tidligere.
Efter området blev beskyttet, og trawl og skrab forbudt, har fiskerne lagt om til skånsomme redskaber som fx garn og tejner (en slags ruse som står på bunden og som man fanger fisk og skaldyr med).
Fiskerne har oplevet, at de i dag fanger flere og større fisk. For eksempel er antallet af hummere og kammuslinger fiskerne kan fange, mangedoblet. En af fiskerne fortalte mig, at der i dag er mere liv i Lyme Bay, end der havde været i 20 år, og det var sket alene ved at udelukke det mest ødelæggende fiskeri. Samtidig kan fisk og skaldyr fra Lyme Bay reservatet sælges til en højere pris. Det skyldes både den bedre kvalitet og at forbrugere og restauranter gerne vil støtte det skånsomme fiskeri, der passer på naturen.
Der er meget vi kan lære af eksemplet fra Lyme Bay. I Danmark har vi stort set ingen beskyttede områder, hovedparten af vores hav bliver trawlet og adskillige af vores fjorde og kystnære områder bliver muslingeskrabet. Det er ekstremt vigtigt, at der i den havplan, politikerne forhandler netop i disse uger, bliver udlagt mindst 30 procent beskyttet hav hvor bundtrawl og skrab forbydes (vi har 2 procent af den slags områder i dag).
Dette er vigtigt for naturen – men sandelig også for fremtidens fiskere!