Under Kniven og Hjørring Grafisk Værksted ved kunstner Cecilie Enevold Nielsen præsenterer en aften, hvor du kan prøve at omdanne indtryk til udtryk – og lave dit eget linoleumssnit med inspiration fra musikerne på scenen
Lørdag den 9. Juli 2022 kl 18.00 starter man på Hjørring Grafisk Værksted med en guidet tur rundt på værkstedet og derefter en let tapas og et glas vin.
Herefter bevæger man sig ned i Rummet, hvor musikerne vil spille en koncert for deltagerne, og her er man udstyret med linoleum og pen, og skal under koncerten skabe skitsen til dit linoleumstryk.
Til slut bevæger man sig op i dybtrykværkstedet, hvor kunstner Cecilie Enevold Nielsen guider deltagerne i at snitte, farve og trykker dit færdige linoleumssnit.
Efter trykkeriet inviteres man ned i Rummet til husets DJ der spiller god musik og mulighed for at købe vand, vin og øl i baren
Arrangørerne glæder sig meget til en spændende aften, hvor du igennem musikken inspireres til at udtrykke dig på tryk.
Søndag den 10. Juli udstilles trykkene til en lille fernisering i Rummet og kaffe og kage.
Der er en begrænsning på 20 deltagere til arrangementet – tilmelding sker på: [email protected]
Først til mølle!
Deltagelse er GRATIS.
Der vil også være mulighed for at deltage i koncerten som almindelig tilskuer.
Musikerne vil blive offentliggjort senere!
Projektet er støttet af Region Nordjyllands pulje Kultur i Nærheden.



