Allerede kokken 17.30 blev 100 års jubilæumsfesten skudt i gang på stadion hos Hirtshals Boldklub. Fra kl. 18 og til langt over midnat var der live musik med Petrols, mens der var lækker mad fra B&B by the Sea.
I sin velkomst gennemgik formand Jesper Vandsted de år, som klubben har været gennem, siden man tilbage i starten af 2019 begyndte planlægningen af jubilæet hos Hirtshals Boldklub.
– Vi havde en fantastisk fest, hvor folk fra nær og fjern med stor tilknytning deltog. Godt 200 deltog i festen, siger dagen derpå Jesper Vandsted, som af bestyrelsen var blevet indstillet til et æresmedlemskab af HB.
I anledning af 100 års fejringen blev der nemlig fuldt fortjent udnævnt og kåret ikke mindre end tre nye æresmedlemmer, som ud over formanden er Mogens Christensen og Kristian Gammelgaard.
Endnu en gang stort tillykke til klubben og ikke mindst også til æresmedlemmerne!


