I Hjørring blev døren til en tøjforretning i Østergade brudt op med et koben tirsdag ved midnat. Her blev der stjålet butterflys og tøj.
Der var videoovervågning i butikken, som viste en mand, der bevægede sig rundt i butikkens øverste del. Han beskrives som: mand, almindelig af bygning, lyse bukser, lys jakke muligvis med hætte. Jakken gik til mandens hofte og havde sorte ærmer og med et sort stykke stof under ærmerne. Han havde en hvid/lys
kasket på og bar på en lommelygte samt en stor hvid stofsæk til tyvekoster.
Ring til politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Løkken – forsøg på indbrud
I Løkken var den gal natten til onsdag. Her blev anmelder vækket af to gerningsmænd, der var ved at bryde ind i hendes tøjbutik.
Der var tale om to mænd iført hættetrøjer, som flygtede ad Sverigesvej mod Norgesvej, hvor de forsvandt. Den ene gerningsmand er med stor sikkerhed samme person, som var på spil i Hjørring natten forinden.
Har du oplysninger i sagen, hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.
Kilde: Nordjyllands Politi.