De tre afteners program er fælles og alligevel forskellige fra hinanden:
– Ankomst kl. 17.00 og velkomstdrink og forret i form af tapas i Hestestalden, hvor der ligeledes vil blive fortalt lidt om selve herregården og dens historie.
– Introduktion til og omvisning i Victor Petersens Willumsen-samling.
– Hovedret og dessert serveret i herregårdens stuer, leveret af Martin Kok, Sindal, som har lavet tre forskellige og meget spændende menuer.
– Livemusik i Hestestalden med kaffe, te og småkager – slutter kl. 22.
Billetpris kr. 525.- pr. person for hele arrangementet inkl. drikkevarer.
Overskuddet går ubeskåret til støtte for Willumsen-samlingen på Herregården Odden
Billetter købes på Herregården Odden 10-17, eller bestilles samme sted på tlf. 9897 5202, eller ved SMS til 3049 7420, hvor der vil blive anvist betalingsmåde.
Den 13. juli:
Hovedret: Appelsin- og timianmarineret gris med små urtemarinerede kartofler, Waldorffsalat med selleri, æbler, pærer og porre. Hertil skysauce med et strejf af timian og appelsin.
Dessert: Kold rabarbersuppe med vaniljeis og sprøde nøddeflager.
Musik: Visens Venner i Hjørring med et udvalg af fortællinger i sang og musik fra den danske visetradition accompagneret af guitar og piano.
Sidste tilmelding: 10. juli
****
Den 10. august:
Hovedret: Marineret kalkunculotte. Grøn salat med smørstegte sukkerærter og edamame bønner, blommer og bær. Hertil kartoffelkager med trøffelcreme og skysauce.
Dessert: Chokolademousse med vaniljesyltet appelsin, flødeskum på toppen og sprøde twills.
Musik: “Midt i Ugen”, danske og udenlandske hits fra tresserne og frem, 5-mands band.
Sidste tilmelding: 7. august
****
Den 24. august:
Hovedret: Kalveculotte med chimichurri, sauterede svampe, grøn salat med bær og ristede kerner. Hertil små pestokartofler samt skysauce.
Dessert: Blondie (hvid chokoladekage) med mynte/lime creme, drysset med pistaciestøv, serveret med vaniljeis.
Musik: “Coffee Break” fra Hirtshals spiller og synger danske og engelske sange – og giver en lille historie til.
Sidste tilmelding: 21. august
Info om FÆSTEBONDEFORENINGEN
Foto: Elling