Af Mette Jensen
Byrådsmedlem i Hjørring
Folketingskandidat
Det Konservative Folkeparti
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at Udlændigestyrelsen kan liste en aftale igennem UDEN borgerne i Vrå og Hjørring Kommune er orienteret!
Udlændingestyrelsen var så venlige, at sende en mail til Hjørring Kommune sent i går eftermiddags. Her orienterede de om, at Udlændingestyrelsen har indgået en kontrakt med Botilbuddet Norden ApS, som skal varetage opgaven fra 1. september 2022 og til 31. august 2025 med mulighed for forlængelse en gang á 1 års varighed.
Det betyder, at et LOKALSAMFUND får uventede og uinviterede GÆSTER!
GÆSTERNE (som Udlændigestyrelsen omtaler som sårbare borgere) er en beboergruppe, der kan omfatte voksne med svære psykiatriske diagnoser, udviklings- og personlighedsforstyrrelser, fysiske handicap og/eller udtalt psykisk sårbarhed, som bevirker, at de ikke kan fungere indenfor de rammevilkår, der gælder i det øvrige indkvarteringssystem. Målgruppen omfatter endvidere personer med behandlingsdomme.
Botilbuddet Norden ApS, som har vundet udbuddet, er i følge mit opslag i PROFF etableret i november 2021.
Jeg har ganske enkelt svært ved at forstå, hvordan Udlændingestyrelsen kan vurdere, at virksomheden har den fornødne erfaring med at varetage sådan en opgave!
Den sag vil jeg følge tæt! Udlændinge, der har begået grov kriminalitet, har intet at gøre i Danmark!
Slet ikke ude i små lokalsamfund!
Link til tidligere artikler
Udlændingestyrelsen flytter sårbare udlændinge til Vrå i Hjørring Kommune