Da jeg forleden i anden anledning var et smut på Bådpladsen ved Lønstrup Strand, blev jeg gjort opmærksom på, at det opstillede badehus er udtænkt til en helt særlig funktion… nemlig en slags minimuseum…
Et nærmere kig ind gennem vinduerne bekræftede tippet, men min kilde til yderlige information blæste vist bort i den halvkraftige vestenvind… Hvis han læser dette, vil jeg gerne opdateres, men jeg mener at have opfattet, at badehuset vil være tilgængeligt på tirsdage og torsdage fra uge 29…
Hyggeligt ser det ud dette tiny-house fra en nær fortid…
Til gengæld var vejret den dag ikke særligt strandvenligt…
Det er muligt, at det ikke så helt sådan ud i Lønstrup – kameraet og jeg har tolket ganske frit på en stormende dag – men så må du ud og tjekke virkeligheden selv…
På visse dage kan det anbefales at parkere i periferien af Lønstrup og så gå gennem byen… prøv det…
Foto: Elling