Fjord Line har siden mandag været nødsaget til at sejle med reduceret fart på Fjord FSTR, som anvendes på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand.
Driftsforstyrrelsen sker i en af årets allertravleste uger, hvor mange vender hjem fra ferie forud for, at skolernes sommerferie slutter, skriver Søfart.
– Vi har siden mandag sejlet på tre af de fire hovedmotorer på Fjord FSTR. Dermed har vi måtte reducere farten til mellem 26 og 29 knob, forklarer koncernchef i Fjord Line, Brian Thorsted Hansen til Søfart.
Forventning er indtil videre, at hurtigfærgen kan vende tilbage til normal drift på søndag.
Læs hele artiklen ved kilden her: Søfart.
Tjek de aktuelle forsinkelser her: Driftsmeldinger hos Fjord Line