Det er mange år siden, finansverdenen gik bort fra at knytte et lands møntfod til samme lands guldreserver… I stedet for guld blev et lands valuta fastsat efter mere luftige standarder…
Hvordan det flugter med Maria Wandel, som er aktuel indtil 3. januar på Vendsyssel Kunstmuseum, skal jeg lade være usagt, men efter sigende har hun skiftet stil fra det konkrete og håndfaste til det mere luftige, inspiratoriske og antydende…
Husk at kunst skal ses i virkeligheden, og så kan du selv vurdere…
Det længselsfulde blik over skulderen på længslen efter fjerne kyster og nye eventyr… Andre ville have sukket ”Sehnsucht” og tænkt i alpelandskaber med klemtende kobjælder til akkompagnement af J.F. Willumsens Bjergbestigerske, men her er vi angiveligt et sted i Normandiet, hvor malere engang flokkedes for at udpensle deres længsler… jeg tror, det er min favorit på dagen…
Min første tanke her… Costa del Sol i november… Vi er nok et andet sted, men fornemmelse rammer dybt i mellemgulvet, og uanset om vi er ved Middelhavet, i Normandiet eller på stranden neden for Feriecenter Fyrklit, så træffer Wandels billede som en blanding af melankoli og glæde… glæde over at være her og at have fået oplevelsen med… og så…og C.V. Jørgensens SÆSONEN ER SLUT
Fysisk geografisk ved den franske Vestkyst – Biscayen… i mit hoved på kanten til et eller andet, der på et splitsekund kan ændre livet… et nedlagt erhverv, en fyring, et hjertestop… eller en milliongevinst, et ønskejob, en forelskelse…
Vi er altid kun et my fra næste scene i vores liv… kun tiden vil vise, hvilke farver og former vi bliver en del af…
Et digt af Peter Laugesen har sneget sig ind på væggene, og… jeg forstår det ikke, men nu har jeg fået det med…
Et farvel – en hilsen – en strøtanke?
Umiddelbart lidt a la Unsaid ovenfor, men… jeg skal da love for, at der lige bliver trukket et par effektfulde streger… og så vil jeg i øvrigt ikke kaste mig ud i beskrivelser af, hvad jeg tænder på… Jeg kommer til at tænke på Allan Olsens ”Da jeg trak renter”, It Takes What it Takes, ting sker, når de rigtige betingelser er til stede, og hvad skal der til for at…?
Personligt opleves det som en gave at få lov til at ”lege” med kunstneres udtryk i processen med bearbejdningen af de hjembragte billeder… Erhvervelsen af en plakat eller museumkataloget giver lidt det samme… har stor fornøjelse af i perioder at lade kataloget ligge fremme… opslået på dagens tekst/billede…
Udstillingen anbefales – læs mere her: Leaving the Gold.. here once again…
Foto: Elling