Fritids-biavler Martin Mølbak, der er tidligere postbud i Hirtshals og nu socialrådgiverstuderende ved Aalborg Universitet, har længe forsøgt at få Rasmus Prehn til at besøge ham og familien på Den Røde Bigård på Elme Alle i Ilbro syd for Hjørring.
Det er ikke kun for sjov skyld, at Martin kalder sin bigård for rød. Han er nemlig selv socialdemokrat med hud og hår. Faktisk var han i en periode folketingskandidat for socialdemokratiet. Martin har også et politisk projekt med sin biavl. Dels skal honningproduktionen være lokal, dansk og bæredygtig.
Dels går han meget op i, at bierne skal være tæt på naturen, hvor de kan bestøve blomster og planter. Og endelig går den røde biavler Martin Mølbak op i, at overskuddet kan bruges til at støtte værdige formål, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse, som Mølbak og Prehn hurtigt blev enige om, at dagens honninghøst skulle gå til, da fødevareministeren kiggede forbi på sin første rundtur i landet efter sommerferien.
Inden honningen kunne hældes på glas, var der imidlertid en større arbejdsproces, som fødevareministeren skulle igennem. Nu skulle han lære håndværket fra bunden, mente den røde biavler. Allerførst skulle de to ekviperes i den reglementerede bi-dragt.
Mølbak var meget formanende over for Prehn: “Nu må du endelig huske at lyne ordentligt til, så du ikke risikerer bidske bier inden for hjelmen eller ved åbningerne ved anklerne.”
Det var derfor en noget presset Prehn, der nærmede sig bistaderne, hvor der var helt sort af aktive og summende bier.
“Du kunne nu godt have sagt, at du havde SÅ mange bier og de var så ivrige,” udbrød Prehn, der en gang tidligere som fødevareminister har besøgt en biavler, men hvor bierne var færre og mindre aktive. Men så fik den røde biavler Martin Mølbak tændt op i sin røgmaskine – en slags blikdåse med gløder, hvor røgen kan pustes ud med en blæsebælg for at berolige bierne.
I røg, damp og heldragt turde fødevareministeren endelig at igangsætte sin nye bi-beskæftigelse, og han nærmede sig de fire røde bistader, som Mølbak selv har tømret sammen, men som han har fået lov at placere på naboens grund for bedre at kunne bidrage til bestøvning af blomster og planter i området.
Første opgave var at identificere dronningebien, der skulle mærkes med årets farve (i år hvid). Farvemarkeringen sker dels for lettere at kunne finde dronningen blandt alle de andre bier, men også for at kunne registrere, hvilket år dronningen er fra.
Dernæst skulle tavlerne med frisk honning tages op, fejes af for bier og puttes ned i transportkasserne. Efter den øvelse gik turen retur til Den Røde Bigårds værksted, hvor tavlerne først skulle skrabes fri for den hårde voks, inden de kunne sættes ned i slyngen, hvor honningen ved hånddrevet centrifugalkraft tømmes for honning. Til sidst skulle honningen sies og hældes på glas. Der foretages selvsagt også en lille smagsprøve af den herlige honning – og så færdigt arbejde.
Fødevareminister Rasmus Prehn var begejstret for besøget og udtaler:
“Biavl er en lokal, bæredygtig og meget charmerende fødevareproduktion, der bidrager til biodiversitet, blomster og planter. Udover at honningen smager godt og kan forsøde tilværelsen, er det for mig at se også inspirerende, når man som Martin bruger salget af sin honning til at støtte gode formål som f.eks. Kræftens Bekæmpelse.”