Det er som tidligere omtalt Nordsøen Forskerpark, der står for byggeriet af den nye undervisningsbygning på ikke mindre end 1.414 m², der placeres i umiddelbar sammenhæng med DTU Aquas eksisterende faciliteter, hvor det første spadestik i dag blev taget ved Nordsøen Forskerpark.
– En dag som i dag, hvor vi der er samlet her, sætter spaden i jorden til noget, der rækker så meget ind i fremtiden, som noget næsten kan, nemlig etablering af faciliteter til op mod 75 studerende fra den nytilkomne kandidatuddannelse i Akvatisk videnskab og Teknologi samt diplomingeniøruddannelsen indenfor Fiskeriteknologi, det er en kæmpe stor dag for Hirtshals, for Hjørring Kommune og vores landsdel, men først og fremmest for erhvervet og for de kommende studerende, sagde borgmester Søren Smalbro.
– I Det nordjyske Fiskerikommune Netværk er vi meget optaget af at det maritime erhverv har en positiv fremtid. Godt nok bliver det rene fiskerierhverv hjemmehørende på færre og færre hænder, men de tilhørende arbejdspladser i følgeindustrierne er stadig meget betydelige. En kort rundtur på havnen, ja så er man da vist også overbevist om, at fiskeriet og industrien med fisk i det hele taget udgør en betydelig del at den økonomiske aktivitet i området. Sådan er jeg er overbevist om at det også vil forholde sig fremadrettet – også selv om primærerhvervet er under forandring, uddybede Søren Smalbro.
– Ingen tvivl om at der med disse to uddannelser i Hirtshals vil være store muligheder for at udvikle og forstærke de bånd der er mellem fiskerierhvervet i Grønland, Island, Fæøerne og Danmark, og sikkert også en udvikling af det i forvejen gode samarbejde der er med vores norske venner. Det skal ikke være nogen hemmelighed at et øget fremadrettet samarbejde med de førnævnte lande er noget vi ser som et stort fremadrettet potienale for byen her – erhvervet her – ja for hele vores område. Her er der den rigtige pladsering, en større havn er på vej og i det hele et maksimal vilje til det bedste for vores naboer, tilføjede borgmesteren.
– Derfor er vi fra byrådet og Hjørring kommune, meget, meget glade for at vi i dag kan sætte spaden i jorden til det kommende byggeri til de nye uddannelser. I den forbindelse vil jeg heller ikke undlade, på Hjørring Kommunes vejene, at række en stor og dyb tak til DTU, for beslutningen om at flytte de to pågældende fiskerirelaterede universitetsuddannelser til Hirtshals og Nordsøen Forskerpark, det betyder meget for os, tak skal I have, uderstregede borgmesteren.
– Jeg har set skitserne til byggeriet – det ser rigtig fint ud – vi glæder os til at se det færdige resultat og endnu mere – til at se kommende elever fra nær og fjern dygtiggøre sig indenfor de mange forgreninger af erhvervet. Held og lykke med byggeriet, lød det afslutningsvis fra Søren Smalbro.
Det samlede budget for den nye uddannelsesbygning er på 36 mio. kr. og samtidig den største enkeltstående investering i Forskerparken siden opførslen i starten af 1980’erne
Læs mere om projektet i denne tidligere artikel
Første spadestik til nye uddannelser ved DTU Aqua og Nordsøen Forskerpark