Det var lokale Lars Pedersen, der tirsdag morgen opdagede en Bonaparte-måge på Hirtshals Øststrand. Flere fuglekiggere kom til, og senere blev den set inde i havnen. Vi har fået lov at bringe naturfotografen Henrik Pedersens fotos af den sjældne måge, ligesom FlaskePostens skribent også fik et foto af mågen sammen med en hættemåge på Hirtshals Øststrand.
Det er kun syvende fund i Danmark af den amerikanske gæst, og det er fjerde fund i Hirtshals. Arten ligner hættemågen, men er mindre og har et lille sort næb og andre undervingetegninger.