Det er de lokale fiskere Mikael Borup og Morten Kirkedal, der reagerer på artiklen om byrådets behandling af sagen om en havvindmøllepark ikke langt udenfor Hirtshals Havn.
En korridor på 1 sømil mellem mølleplaceringerne vil de facto lukke for fiskeri i korridoren, da det vil hæmme færger og andet, hvis der ligger fiskefartøjer i så smal en passage. Så fiskeri vil formentligt blive forbudt der, fastslår Morten Kirkedal.
Selve parkerne bliver ifølge ham til områder med forbud mod fiskeri. Det er angiveligt sket alle andre steder og vil derfor også komme på tale i dette projekt. Spørgsmålet til Hjørring Byråd må derfor blive: Vil I stiltiende acceptere, at de mindre fiskefartøjer, hvad enten et er som erhverv eller rekreative, udelukkes fra fiskepladser grundet mølleplaceringer?
– Det vil direkte ramme fiskeriet i Hirtshals og betyde yderligere afvikling af dette på sigt, da de mindre fartøjers fiskepladser forsvinder, slutter Morten Kirkedal, der bakkes op af Mikael Borup.
– Sig mig lige engang, skal fiskeriet ødelægges fra alle sider og kanter? Det er et af de vigtigste fiskeområder uden for Hirtshals, og hvis dette gennemføres, er det da sidste søm for kystfiskeriet omkring Hirtshals. Hvad blev der af, at vi skulle værne om det danske kystfiskeri? Jeg er SÅ træt af det vindmøllepjat, som ikke er fem potter pis værd, lyder det bramfrit fra Mikael Borup.
– Infrastrukturen og energinettet er slet ikke gearet til at modtage strømmen, og så ender det jo med, at de står stille i blæsevejr alligevel. Lav en straftold som i Tyskland, så kunne der være lidt fornuft i vindmøller, men så absolut ikke i det markerede område, slutter Mikael Borup.
Link til tidligere artikel
Høringsbrev til Energistyrelsen vedrørende havvindmølleprojekt ved Hirtshals Havn
Drt er så her igen, at man ikke samordner ting som en samlet løsning. Der er behov for et organ for dette og både på kommune og landsplan.
Her formoder man det ene og det andet. Vi har åbenbart ikke brug for den strøm, fpr der er ikke noget strøm. Det blæser heller ikke nok eller hvad.
Hvad står der egentlig: MIG MIG MIG MIG.
Man har ikke engang søgt viden om, hvor tæt man må sejle på sådanne felter eller i dem.
De herrer har umiddelbart kun ret i, at man af helt mærkelige markeds- og ejerfohold er rene tåber, når man lader møller stå stille. Vi har fremragende vejrudsigter, så når der er vind, så skal man straks skrue ned for blusset på det fossile.
Også i det mangler Vi et kraftigt organ med et sobert overblik. Sobert…