Et flertal af Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget prioriterede mandag reduktionskataloget med henblik på viderebehandling i Økonomiudvalg og Byråd.
I forhold til forslag om at opsige aftale om svømmehal med UCN gør Udvalget opmærksom på, at forslaget har sammenhæng til udbygningen af omklædningsfacilitetterne i Vandhuset.
Forslagene vedrørende TUBA samt tilbud til overvægtige børn er alene med i Udvalgets reduktionskatalog, fordi de er med i katalogerne hos Sundhed, Ældre og Handicap samt Arbejdsmarked, Uddannelse og Erhverv.
Udvalget gør opmærksom på, at der i de efterfølgende budgetdrøftelser skal være en opmærksomhed på de konkrete besparelser i sektorerne og rammebesparelserne på de enkelte sektorer.
Erik Høgh-Sørensen (UP) stemte imod prioriteringen af reduktionskataloget, idet den samlede pakke på op til 2,5 procents nedskæringer vil ramme alle borgere i en tid med historisk stor inflation og udhuling af købekraften.
Videre tidsplan:
- 24. august 2022: Økonomiudvalget behandler resultat af økonomiaftalen samt resultat af trykprøvning og grundbudgettering på udvalgsområderne med henblik på tilpasning af udvalgenes driftsrammer.
- 5. september 2022: Endelig behandling af det samlede budgetforslag inden fremsendelse til Økonomiudvalgets 1. behandling. Derudover fremsendes reduktionskatalog på 2,5 %.
Bilag
- Forslag til reduktionskatalog pr. 15.08.2022
- Optimering af klassekvotienter 7 klassetrin – indfasningsmodel
- Revideret model for kompensation for høje klassekvotienter
- Reduktion Skoletjenesten
- Reduktion af Station Victor
- Nedlæggelse af tilskud til TUBA
- Nedlæggelse af indsats for børn med overvægt
Kilde: Hjørring Kommune.