I onsdags var holdet bag Lønstrup Ladies på en fantastisk rundvisning i Lønstrup, hvor de fik indblik i den lokale historie, samt var på besøg hos efterkommerne af de oprindelige Lønstrup Ladies.
De kunne fortælle, vise billeder og give et indblik i de liv, der blev levet i Lønstrup, såvel som i Chicago. Herefter blev der optaget trailer til forestillingen blandt sol, sand og vand på den smukke strand i Lønstrup af den dygtige fotograf Thomas Holmstrøm.
Forestillingen på Vendsyssel Teater handler som tidligere omtalt om en ung kvinde tager fra Chicago til Lønstrup for at deltage i en nær slægtnings begravelse. Kvinden, der hedder Liv, har arvet den afdødes hus på Rubjergvej.