Aftalen indebærer, at Securitas nu også kan tilbyde deres kunder ThermITs temperaturovervågningssystem, inklusiv døgnovervågning af alarmer med opkald på telefon, hvis der opstår temperaturproblemer i enheder med temperaturfølsomme varer. Det kan for eksempel være fødevarer, medicin, vacciner og varer under transport.
– Med Securitas som leverandør af service fra deres kontrolcentral kan vi nu også tilbyde alle vores kunder døgnovervågning leveret af og med direkte telefonopkald fra Securitas. Opkaldet kan gå til for eksempel kundernes tekniske afdeling, hvis noget skulle gå galt med temperaturerne i køle- og/eller fryseenheder, forklarer Ivan Lindgren Hansen fra ThermIT.
Den trådløse og digitale temperaturovervågning alarmerer ved kritiske temperaturudsving for eksempel ved strømsvigt i det område, hvor overvågningen af temperaturer er placeret.
– En løsning med opkald fra godkendt alarmcentral kan i mange tilfælde være med til at reducere selvrisikoen på forsikringer til køleenheder med for eksempel medicinopbevaring, vacciner med mere. Det er en selvrisiko, som ofte kan være meget dyr.
– Der er risiko for store økonomiske tab af temperaturfølsomme varer, hvis uheldet er ude. Ved temperaturfejl og manglende overvågning vil der med ThermITs system automatisk altid, døgnet rundt, blive alarmeret til kunderne på MAIL, SMS eller ved notifikationer.
– Hvis kunden eventuelt ikke overvåger sine mails eller måske overhører SMS alarmer om natten, så er det en vigtig ekstra sikkerhed, at der bliver ringet direkte til kunden fra kontrolcentralen hos Securitas – før det måske er for sent at redde varer for ofte rigtig store beløb, siger Ivan Lindgren Hansen.