Besøget startede tirsdag morgen med et møde på Vrejlev Kloster for en kreds af erhvervsfolk. Indledningsvis fortalte ejer af Vrejlev Kloster, Malthe Holst om stedets spændende historie frem til hans overtagelse i 2014.
Efter et indlæg fra MF Anne Honoré Østergaard om den aktuelle politiske situation på Christiansborg og det forventelige snarlige valg, orienterede Asger Christensen om sit arbejde i Europa-Parlamentet. Der er aktuelt to store udfordringer i parlamentet, nemlig fødevarekrisen samt energikrisen.
Begge dele er afstedkommet af den russiske invasion i Ukraine og en afhjælpning kræver et tæt samarbejde med de nationale regeringer. I den forbindelse udtrykte Asger Christensen sin forundring og skuffelse over, at den danske regering – som den eneste i EU – ikke deltog i løsningen af fødevarekrisen, men fastholdt kravet om braklægning af 4% af den danske landbrugsjord i 2023.
Efter mødet på Vrejlev Kloster gik turen til AVV i Hjørring. Her fik Asger Christensen bl.a. en orientering om udfordringen med en EU-lovgivning omkring genbrug af fosfor. Fosfor, der har været igennem en ovn, har idag status som affald hvilket er et problem, når man f.eks. gerne vil genbruge det i bl.a. foderblandinger.
Herefter gik turen til Hirtshals til et møde med to af fiskeriets repræsentanter, Elin Tindskard, ejer af Rederiet Elin samt Lise Bjørn Jørgensen, medejer af Rederiet Isafold. Begge repræsentanter fortalte om udfordringerne indenfor henholdsvis det demersale og det pelagiske segment. Specielt fylder regelsættet omkring A- og B-kvoter rigtig meget i fiskeriet og er stærkt hæmmende for generationsskifter og generel udvikling af dansk fiskeri. De stramme uddannelseskrav for deltagelse i dansk fiskeri er også en stor hurdle for at få nye aktører ind i fiskerisektoren.
Efter mødet med fiskeriets repræsentanter gik til Hjørring Gymnasium. Her holdt Asger Christensen et indlæg om sit arbejde i EU for ca. 75 elever på 3. g, hvor han bl.a. synliggjorde EU’s betydning også for det lokale område. Efter indlægget var der en livlig debat med en flok spørgelystne elever.
Eftermiddagen sluttede med et besøg på Fynbo Foods i Vrå, hvor direktør Richard Fynbo viste rundt på den succesrige fabrik og bl.a. gav et indblik i de udfordringer, som en eksportvirksomhed møder.
Om aftenen deltog både Asger Christensen og Anne Honoré Østergaard sammen med borgmester Søren Smalbro i et sommerarrangement for medlemmer af Venstre og andre interesserede.
Arrangementet fandt sted i den smukke have på Vrejlev Kloster med Malthe Holst som vært.
God meget konkrekt rundtur. Man lytter og støtter det meste.
Jeg synes man skal tilføje, der var en svag nedgang for corona og corona før det med Ukraine.
De må sove godt efter en sådan dag.