Toplærken er som bekendt voldsomt truet i Danmark, men findes fortsat i det norvestligste Vendsyssel. Forleden fotograferede Frank Abildgaard Sørensen da også et par dunede unger i Hirtshals.
Der hersker dog tvivl om, hvorvidt det er første eller andet kuld i havnebyen, men meget tyder på det sidste. En glædelig nyhed er det under alle omstændigheder. Som det fremgår nedenfor kunne vi nemlig allerede den 2. juli fortælle om toplærkeunger i Hirtshals.