Indtil videre tegner der sig et billede af, at langt de fleste er negativt stemt i forhold til planerne om to kystnære havvindmølleparker i farvandet ud for Hirtshals. Umiddelbart kunne man ellers tro at stigende el og gaspriser, klimaangst og krigen i Ukraine ville få mange til at støtte op om planerne. Men sådan er det ikke. Faktisk er der mere end seks underskrifter imod planerne for hver, der er for.
Her er et lille udpluk af de argumenter som modstanderne af de kystnære havvindmølleparker har fremført.
Hanne fra Hirtshals mener projekter kommer for tæt på land. Hun skriver: ”Jeg er tilhænger af havvindmøller, men de bør placeres med respekt for kyst fiskeri og menneskers trivsel. Vores unikke natur er vores aktiv. Havvindmøllerne bør placeres udenfor synsvinkel.”
Gustav fra Hirtshals er på linje med Hanne. Han skriver: ” Er ikke i mod vindmøller generelt, men de skal længere til havs, så de ikke ligger til hinder for skibstrafik og Fiskeri.”
Martin fra Holbæk er bekymret for den indvirkning, som projekterne kan have for oplevelsen af naturen. Han skriver: ”Lønstrup og klitområderne omkring byen har enestående naturbevaringsmæssig, økonomisk og turistmæssig betydning for Hjørring Kommune. Vindmøller bør ikke opføres kystnært ved sådanne områder.”
Anne fra Hirtshals er inde på noget af det samme som Martin, men hun får det formuleret på en helt egen og unik måde. Hun skriver: ”Det vil ødelægge en STOR del af hvad præcis den strækning er kendt for turistmæssigt, som er en KÆMPE INDTÆGTSKILDE, nemlig SOLNEDGANGEN. Den vil være ødelagt for ALTID, og jeg vil græde mig i søvn over at miste det smukke syn. Længere ud med de Møller!”
Fiskeren Peter er bekymret for sit erhverv. Han skriver: ” Fordi det skader det kystnære fiskeri meget, som jeg selv er en del af, har egen HG kutter.”
Morten fra Hjørring også bekymret for fiskeriet og turismen og stiller spørgsmål ved beslutningsprocessens hastighed. Han skriver: ”Det vil ødelægge fiskeri samt turismen i Hirtshals dette hovedløse hastværk.”
Christine fra Tornby mener tilsyneladende også at det gået lidt vel hurtigt med beslutningsprocessen. Hun efterlyser mere omtanke med disse ord: ”Jeg skriver under, fordi jeg mener, at vindmøllerne i det nuværende forslag kommer til at ligge alt, alt for tæt på kysten. Vi skal have grøn omstilling med omtanke for erhvervsliv, havklimaet, kulturarv og borgerens muligheder for at anvende kysten rekreativt.”
Helle fra Skallerup mener, at havvindmølleparker bør være at statsligt anliggende, så indtjeningen ikke bare komme private investorer til gode. Hun skriver: ”Jeg mener ikke at et privat firma skal opstille så mange kæmpe vindmøller. Det ødelægger fiskeriet og naturlivet i havet. Desuden bør det være den danske regering der, i en samlet plan, tjener på vindmøllerne.”
Vi slutter det lille udpluk med denne kommentar fra fiskeren Erik fra Hirtshals: “Jeg er fisker og hvis de Møller bliver sat op er mit fiskeri ødelagt da jeg fisker hvor de skal stå håber at det ikke bliver til noget ellers er jeg bange for at fiskeriet ved Hirtshals lukker og slukker 🙈🙈🙈🙈🙈.”
Det er forsat muligt, at give sin mening til kende med underskrift og kommentarer på Nordsøpostens underskriftsindsamlinger.
Link til underskriftindsamlingen Ja Tak til kystnære havvindmølleparker ved Hirtshals
Link til underskriftindsamlingen Nej Tak til kystnære havvindmølleparker ved Hirtshals
Ååå hold nu kæft Paw.