Diakonimedarbejder Bente Nedergaard Larsen og sognepræst Bjarne Hougaard er tydeligvis vilde med at lave Børnekirke.
Forleden aften i Emmersbæk Kirke fortalte de om intet mindre end dengang, da Gud skabte alt. Og om slangen og Adam og Eva og heldigvis også om Jesus!

Børnekirke er for alle, små og store børn, forældre, bedsteforældre og alle, der har lyst. Men indholdet er målrettet førskolebørn.
Deltagerne begynder med en lille gudstjeneste på ca. 30 minutter, hvor de vil synge små sange og høre og opleve en fortælling fra bibelen.
Man sidder på tæpper og stole helt forrest i kirken, så der er plads til både store og små.
Efter gudstjenesten er der aftensmad i salen ved siden af kirkerummet, men man slutter, så de små kan nå hjem til sovetid.
Det er gratis at være med, men af hensyn til maden er der tilmelding senest mandag før Børnekirken.
Tilmelding og info til børne- og diakonimedarbejder Bente Nedergaard, tlf. 51 670 673 / mail: [email protected]
Vil du gerne modtage invitationer til arrangementer for familier i Hirtshals og Emmersbæk kirker, så tilmeld dig på dette link: Ja tak til invitationer, klik her


