Skoleskibet Danmark, der har hjemme på Martec i Frederikshavn, når det ikke er på søen, er sejlet ind i et amerikansk krigsskib, skriver TV2 Nord.
Det bekræfter direktør hos Martec – Maritime and Polytechnic College, Pia Ankerstjerne til TV2 Nord.
– Alt er vel ombord og der er ikke er sket personskade, siger hun.
Direktøren har været i kontakt med besætningen siden kollisionen.
Da skibet i går søndag skulle forlade havnen i Baltimore, blev det trukket fri af slæbebåde.
I den forbindelse blev skibets agterende trukket ind i stævnen på et andet skib.
Ifølge mediet Marine Insight er der tale om det amerikanske kyst-kampskib USS Minneapolis-St. Paul, der er en del af den amerikanske flåde.
Skoleskibet Danmark fik mindre skader på rækværket, men alt det reperares ombord, melder direktøren.
Skibet befinder sig i øjeblikket ud fra Baltimore på den amerikanske østkyst, hvor det afventer Søfartsstyrelsens grønne lys til at skibet kan sejle videre nordpå til New York.
Kilde: TV2 Nord.