Den socialdemokratiske borgmesterkandidat slår fast, at hendes parti lokalt har reduktionsforslagene vedrørende klassekvotienter og klasseoptimering som nogle af de røde linjer, som man ikke kan se realiseret.
– Budgetprocessen er valg mellem pest og kolera, og der er adskillige voldsomme scenarier iblandt på alle områder. Det er så nu, at vi har mulighed for at pille det ud, som vi ikke kan acceptere. I Socialdemokratiet vurderer vi, at reduktionsforslaget om klasseoptimering og klassekvotient, potentielt kan have uacceptable konsekvenser for børn og deres forældre, og derfor kan vi ikke se os i et muligt budgetforlig, hvis det skulle indgå, udtaler Mai-Britt Beith.