Jens Justsen, der er fra Rebild, startede sin karriere i 1980 som elev i Andelsbanken i Aalborg, herfra til Vejle og i 1993 til Hjørring.
I 2000 kom han til Spar Nord.
Jens har arbejdet med erhvervskunder siden 1986 og er kendt for sin stærke faglige viden, gode kommunikation og sin indlevelse overfor sine kunder, som Jens altid vil det bedste.
Han har en kundeportefølje, som løbende er udbygget over årene.
Jens har fulgt sine kunder, og har i dag kunder både lokalt og spredt over hele Danmark. Jens er af kunder og kollegaer kendt og værdsat for sit faglige engagement, sit temperament og sit store sociale nærvær.
Privat er Jens gift med Charlotte, der er lønsagsbehandler hos Forsvarets Regnskabsstyrelse. De har sammen 2 børn – Thomas der er ingeniør hos COVI i Aalborg, og Tinna der er jordemoder i Aalborg.
Fritiden bliver meget gerne brugt sammen med børn, svigerbørn og børnebørn, på ferier, men også sammen med gode venner. Interesser dækker mange emner fra fodbold over motorsport til mad og vin.
Jens’s største interesse, udover de 3, snart 4 børnebørn, er vin.
Det betyder at ferierne fra tid til anden ender med at blive en vinrejse, så reolen kan blive fyldt op, og Jens´s viden om områderne og vin kan blive opdateret.
Fødselsdagen fejres privat og internt i banken.