Vi tog toget fra Ålborg kl 8.45. Og ankom til Kastrup lufthavn kl. 13.30. Kl 16.30 lettede vores fly mod Amsterdam. Og så kl. 20.30 sad vi alle klar, næste stop Nairobi, Kenya .
Den 18. september:
Efter en lang, men fin flyvetur, dog med en del turbulens landede vi i Nairobi lufthavn kl. 05.55. Lokal tid. Her gik turen gennem told og diverse tjek, og det lykkes til sidst at få alle mand og alle vores kufferter med gennem tjek.
Vi kører fra lufthavnen, forbi Nairobi, den by vi skal bo i hedder Ngong, og det er her, at drengehjemmet Global Hope and Recure and Rehabilitation Center ligger. Man kan gå på Facebook og følge det fantastiske arbejde, der bliver gjort for drengene.
Vi ankommer til vores hotel ved 8 tiden, og efter lidt morgenmad, tager vi nogle timers hvil.
Om eftermiddagen skal vi mødes med Joseph, som er den kenyanske mand, som leder og styrer drengehjemmet. Joseph tager os med på det lokale marked, et marked i tre eller fire etager, kæmpestort, og hvor du kan købe alt lige fra grøntsager og sko over gryder og termitbosten til gravide kvinder. En alsidig butik må man sige.
Efter vores besøg gik turen til Ngons’s slumområde. Dette er et helt ubeskriveligt sted, hvor man ganske enkelt bliver meget stille, hvor det rammer en, hvor lidt de mennesker har, og hvor meget overflod man selv har. Der er ingen, der ved, hvor mange der bor i Mathare-slummen.
Drengen Gabriel er i dag 16 år, han boede her i slummen indtil han var 6 år, og hans hjem var en sæk, som han sov i. Hans. “hjem” i slummen var den lille plads lige bag, hvor han står på billedet, og her var han helt alene. I dag har han været 10 år på Global Hope, og er en skøn dreng.
Her midt i slummer, kommer vi til dette affaldsområdet, aldrig har vi set noget lignende. Her går voksne mænd og kvinder rundt for at finde noget de kan omsætte, metalstykker de kan sælge, og eventuelle madrester. På samme sted løber hunde omkring , og grise går rundt og roder og lægger deres efterladenskaber overalt. Og så midt i det, løber små børn glade, og i bare fødder rundt, helt uvidende om hvad livet vil bringe.
Billeder her er Alvin på 25 år, han har været dreng på Global Hope fra starten, altså nu i 10 år. Hans forældre er døde, og han og søsteren boede hos deres bedstemor i slummen. De to små piger, han står med, er hans søsters. De bor lige der, midt i alt affaldet. Alvin læser i dag til bygningskonstruktør.
Vi går videre, forbi de to skoler, som mange af drengene fra Global Hope går på, og kommer ud på en stor åben plads. Her spilles fodbold, og en ung mand kommer med sin vogn for at sælge os sukkerrørsstykker.
