Hos HTX Hjørring forsøger man lige nu, at finde plads til så mange elever som muligt til det årlige HTXperimenter, hvor folkeskole-elever besøger HTX til en sjov dag med forsøg og konkurrencer. I alt kommer der ca. 450 elever gennem programmet. Efter 2 års pause var sidste års arrangement også populært hos folkeskolerne og den succes fortsætter altså i år.
Det er 2. g’erne på HTX, der skal udvikle alle aktiviteterne og facilitere dagene, hvor ca. 450 grundskoleelever kommer på besøg for at konkurrere med hinanden i alle mulige sjove og skæve discipliner. For bedre at kunne hjælpe og vejlede 2.g eleverne afholdte lærerne derfor i denne uge en tværfaglig idé-workshop, hvor der blev idésparret på tværs af alle fag. Vicerektor Lene Faurholt forælller, at lærerne har glædet sig ekstra meget til at skulle fastlægge rammerne for dette års udgave af HTXperimenter.
Formålet med at alle gymnasielærerne samles på tværs af fag er både, at de skal inspirere hinanden, men også for at blive bevidste om, hvordan fagene naturligt kan spille sammen, så de kan tage den viden med ind i udviklingsarbejdet med 2.g’ernes idéer. HTX – eleverne må aldrig tro at HTX kun er en række af fag. De skal kunne se, at fagene kan arbejde sammen på tværs, og det starter med, at lærerne viser vejen.
I tråd med tidligere år er det studieretningsfagene på HTX herunder matematik, fysik, design, teknologi, bioteknologi, idræt, kommunikation/it og samfundsfag, der er repræsenteret til HTXperimenter – men i år vil fagene idéhistorie, psykologi, dansk og engelsk også bidrage til 2.g-elevernes boder.
Lene Faurholt fortæller endvidere at, det er en uge, hvor 2.g’erne tydelig mærker, at naturvidenskab ikke kun er formler og forsøg, der skal læres, men at de faktisk også skal kunne formidle deres viden igennem sjove og lærerige aktiviteter til yngre elever, der ikke har samme kendskab til HTX-fagene, og så mærker de tydeligt, det vi er kendt for – nemlig at HTX altid er tættere på virkeligheden.
Faktaboks:
- HTXperimenter åbner dørene i uge 45 fra tirsdag den 8. november til fredag den 11. november
- Det forventes at 450 grundskoleelever besøger HTXperimenter
- Det er gratis for grundskoleelever at være med
- Hvis du gerne vil have en klasse med, kan du kontakte underviser Anders Dannevig adj@eucnord.dk eller studieleder Vivi Birgitte Kindberg vbk@eucnord.dk.