Initiativtagerne Tanja Nielsen og Marianne Agerholm er rigtig godt tilfredse efter endnu en Vesterhavs Basar.
Tovholderne har med 41 stande haft haft det hidtil største salg ved det store marked i Hirtshals Idrætscenter.

– Der var mange besøgende fra start, og det var med et godt flow over hele dagen. Parkeringspladsen var fyldt med biler. Der blev også solgt den del ved standene i dag, og vi har fået positiv feedback fra dem, der havde standene. Mange gæster er gengangere og går efter bestemte ting. Ligesom de kommer for at mødes med andre og hyggesnakke. fortæller en glad Marianne Agerholm.
Derfor er hun og Tanja Nielsen, der selv havde en stand med blomster, også glade for den store opbakning, men de kunne alligevel godt ønske sig, at flere erhvervsdrivende ville støtte op om Vesterhavs Basar.
Næste gang er den 26. november, som både bliver almindelig basar og julebasar. Dertil er der allerede solgt en halv snes stande.