Laurits Edslev og Malthe Sørensen var afsted til stævne i Skalborg SK, hvor der blev kæmpet i U15B og U17/U19A og det blev til nogle meget flotte kampe.
Sofie Bech, Sallie Klausen, Marcus Løth, Freja Edslev, Hjalte Bennedsen, Laura Lund Madsen, Frederik Berntson, Mikkel Helgaard, Kristoffer Helenius, Merle Klausen og Malthe Pedersen var alle at finde i Brønderslev hvor den stod på mange kampe lige fra U11C til U13A
– Bjergby Mygdal badminton vil gerne give stor ros til Skalborg badminton klub og Brønderslev Badminton for nogle super gode stævner, hvor der var styr på det hele. Alle spillere kæmpede for hver enkelt bold på banen, og de gjorde alle det bedste de kunne og lidt mere til, fortæller René Thomsen fra BMI Badminton.
– Der var rigtig godt humør blandt alle spillerne, og de var gode til at heppe på deres kammerater, når de ikke selv spillede kampe.
– Også vores 2 dygtige trænere Mads og Emil var på plads i Brønderslev og skalborg, stor tak for at i bakker op omkring spillerne.
Præmier/placeringer:
- U17/19 HD – Sølv til Malthe Sørensen og Mikkel fra ABC Aalborg.
- U15B HS – Guld til Laurits Edslev.
- U15B MD – Guld til Laurits Edslev og Isabella fra Skalborg SK.
- U15B HD – Sølv til Laurits Edslev og Mads fra Hjørring.
- U13A HS – Guld til Malthe Pedersen.
- U13A HD – Guld til Mikkel Helgaard og Malthe Pedersen.
- U13A HD – Sølv til Kristoffer Helenius og Frederik Berntson.
- U13A DD – Sølv til Merle Klausen og Olivia fra ABC Aalborg .
- U13A MD – Guld til Kristoffer Helenius og Olivia Fra ABC Aalborg.
- U13A MD – Sølv til Merle Klausen og Frederik Berntson.
- U11B DD – Sølv til Sofie Bech og Freja Edslev.
- U11B MD – Sølv til Sofie Bech og Marcus løth.
- U11C DS – Sølv til Freja Edslev.
Og så lige den gode historie:
-På vej hjem fra Skalborg kom en funderende Laurits Edslev pludselig frem til, at han lige måtte ringe til træner Emil for at sige ham tak for de samtaler og gode råd omkring spil, taktik og humør, de har haft i løbet af ugen.
– Han fortalte stolt om, hvordan det havde hjulpet ham til stævnet i Skalborg. Emil og Mads i er Guld værd for klubben, slutter René Thomsen.