Uheldet skete, da cyklisten ville over i krydset via Tørholmvej og bilisten skulle til venstre ad Idræts Alle.
Den knuste forrude på bilen vidner om, at cyklisten er blevet påkørt fra siden, og er landet på forruden af bilen ved uheldet.

Politiet blev tilkaldt og efter kort tid var både betjente og behandlere ankommet til ulykkesstedet, hvor cyklisten straks blev tilset. Vidner fortæller angiveligt, at cyklisten pådrog sig et stort sår på højre skulder og ryg.
Cyklistens tilstand er dog fortsat ukendt, men ambulancen har som nævnt kørt den skadede på Hjørring Sygehus.
Kilde og foto: Presse-fotos.dk.


