Som farverige skilte i byen fortæller, så inviterer Hjørring og Omegns Fugleforening til den årlige fugleudstilling, som holdes i den kommende weekend.
Den foregår i Badmintonhallen, Idræts Allé i Hjørring, og der er åbent lørdag klokken 14-18 og søndag klokken 10 – 17. Der vil traditionen tro på udstillingen også være flere arbejdende stande med flot husflidsarbejde.
Badmintonhallen bliver forvandlet til en helt lille skov fyldt med træer og fugle i alle afskygninger – med lyd. Der er også mulighed for køb af kaffe og kage.