På grund af den aktuelle situation omkring IHN-virus og risikoen for smitte af eget dambrug tages der i år ikke vildfisk ind hos dambruger Magnus Hinz-Berg.
Lokalt betyder det, at lystfiskerne så har den mulighed, at de kan konverterer midlerne fra udsætning over i vandpleje, så det kommer de til at bruge en del energi på. Det er i sagens natur også en mere langsigtet løsning og den eneste rigtige for at få en stor og stærk bestand af fisk i Liver Å.
I og med med, at årets elfiskeri er aflyst, har bestyrelsen i Liver Å Lystfiskerforeningen tænkt sig at bruge en del krudt de kommende weekender på at spule og rense en stor del af de gamle gydepladser, hvor de allerede har meget grus. Lodsejer Thomas Kjær har givet positivt tilsagn om, at lystfiskerne bare kan gå i gang med det arbejde.
Oven på en del år med flere forureninger, skarvproblemer, som dog ser ud til at være løst for nu, havde lystfiskerne ikke lige brug for ovennævnte besked fra dambrugeren. Det skal dog siges, at det ser ud til, at 1års udsætning i 2021 og smolt og 1 års i år har slået super godt an i åen.
Der er kort fortalt fortsat masser af optimisme i bestyrelsen hos Liver Å Lystfiskerforeningen.