Gruppeformand Mai-Britt Beith fra Socialdemokratiet klipper snoren til Bjergstien. Der er tale om den anden af fire stier i et helt nyt og spændende stisystem i og omkring Tornby.
Åbningen foregår søndag den 23. oktober kl. 13.00 ved Dagli’Brugsen i Tornby, hvor stierne har deres startpunkt. Bjergstien byder på en god udsigt og kraftige stigninger, og vejrmæssigt er den noget udfordrende, her er der nemlig ingen læ.
Så det gode råd til jer der møder op er: Sørg for godt fodtøj og påklædning efter dagens vejrforhold. Stien ligger i åbent landskab, så det kan som nævnt være vindomsust, men til gengæld er udsigten helt formidabel.


