Den legendariske kærlighedstragedie Romeo og Julie spilles nu på Vendsyssel Teater i en storslået scenografi af Mia Riis, en utrolig lydhør instruktion af Rune David Grue, i lysdesign af Clement Irbil og med nyskrevet musik af Benjamin Koppel.
De indlagte sange synges ifølge Jørgen Bing gudeskønt af Molly Koppel, mens publikum i titelrollerne kan opleve Lue Støvelbæk og Louise Kirsten Skov. Desuden medvirker Lone Rødvroe, Michael Brostrup, Sara Marie Maltha, Hans Holtegaard, Simon Kongsted, Søren Højen, Mathias Bøgelund, Nicklas Søderberg Lundstrøm og nævnte Jørgen Bing.
Forestillingen spiller frem til og med den 19. december og igen den 4. til og med den 12. januar.