Først bydes der velkommen med et glas vin og chips på bordene. Så fortæller Kirsten Risager om det frivillige virke med blandt andet butik og lektiecafé samt værdierne hos Røde Kors i Hirtshals. Så begynder modeshowet, hvor aftenens konferencier er Inger.
Den første model er Kirsten, derefter Susanne, Hanne, Tina, Lotte og som den sidste Bettina. Alle modellerne bærer rigtig flot og meget stilrent tøj, hvor jakker, tasker, sko og kjoler eller bukser og bluser passer smukt sammen. Modellerne er rigtig dygtige til at vise tøjet frem.
Priserne er meget rimelige og modellerne, som forinden er blevet smukt sminket af Heidi S, bliver som allerede antydet løbende præsenteret af Inger. I pausen kan man købe amerikanske lotterisedler, som hurtigt er udsolgte. Efter pausen er der igen en seance med modellerne, hvor der også bliver præsenteret meget festtøj.
Da den sidste omfang er færdig, er der kaffe og kage og rig mulighed for at handle, da der denne aften gives procenter på de i forvejen billige priser.
Rigtig skøn og hyggelig aften i Røde Kors.
Foto: Hanne Skipper.
nå så har skipper familien igen fedtet sig ind til gratis drinks og mad.. ak ja.. sgu nok derfor de kalder den for generalen og fine hanne
Måske var traktementet ikke så overdådigt hos Røde Kors den aften, og ganske vist har vi haft fornøjelsen at se hr. og fru Skipperposten gnaske sig igennem utallige middage de sidste mange år.
MEN, hvad nu hvis der ikke var et par som dem, der i en by der i øvrigt skranter på mange områder, forstår at sætte en aktuel, nysgerrig og mange gange særdeles kompetent netavis op, der skriver om stort og småt i Hirtshals området til glæde for dig, mig, en stor mængede lokalbeboende samt naturligvis de gamle Hirtshals boere der befinder sig langt hjemme fra.
Så ville du, og alle os andre, være overladt til Berlingske, EB, JP og hvad der ellers findes af store landsdækkende netaviser.
Ikke bare koster de penge at benytte, men de har de har aldrig hørt om Hirtshals, modeopvisningen hos Røde Kors og de kommer, med den udvikling der sker i byen i disse år, heller aldrig til det.
Så glæd dig over de flotte billeder af Henrik Ibsen, Hannes genbrugskaffe og når det gør hedt til, en aldrig skræmt redaktør der ikke er bange for at tale Rom midt imod.
For det gør jeg, og jeg synes dæleme han gør det godt.