Store dele af landet har været og er nu igen lukket ned, hvilket sætter grænser for mangt og meget, men det skaber også nytænkning ikke mindst hos Tao Lytzen og PixlArt.
Ikke bare har PixlArt således været på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole for at vise Angelina Owinos prisbelønnede kortfilm Måske en dag, men Tao Lytzen har tillige i silende regn været omkring Birkelse Plejecenter og Vibedal Ældrecenter.
Sidstnævnte steder havde PixlArt fornøjelsen af at vise pop-up udstillingen LÆNGE LEVE. Beboerne fik serveret Asti, mens der blev vist billeder af liv og levned hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Link til tidligere artikel: PixlArt i Østervrå er fornem formidling og aktiv inddragelse og LÆNGE LEVE…