På Bindslev Torv stod de første børn og voksne klar til klar til at hilse på de tre Nisser, der ankom i hestevogn trukket af hesten Rudolf. Det må den da hedde, når den har en rød tud på mulen.
Der blev afleveret ønskelister fra mange børn, der med hjælp fra Nissemor og Nissefar fik lagt dem i den store postkasse. 95 slikposerne blev udleveret til børn og enkelte voksne, der lige på dette tidspunkt havde lidt julebarn i sig.
Mange børn var henne og tale med Haremissen Langører, der var villig til at lade sig klø bagved ørerne og kæle for, medens han enten sad på jorden eller oppe i sin julekurv.
Flere børn og voksne valgte at følges med hestevognen på det meste af turen for at få så mange oplevelser med som muligt. Hesten Rudolf lagde også op til at få et klap og et nus på mulen.
Så nu er julestemningen for alvor kommet til Bindslev. På næste søndag vil der blive trukket lod blandt 9 julegaver til børn og 15 julegaver til de voksne, alle givet af byens butikker og virksomheder.
Lodtrækningen finder sted på Bindslev Torv. Læs om tidspunktet på BHE Facebook side.
Tekst og foto: Ulla Sølvsten