Kim Larsen tegner digitalt på iPad, og den vil i dagens anledning blive koblet til bibliotekets storskærm, så folk kan følge med, når de digitale streger bliver sat.
Kim, der til daglig er grafiker i Hjørring, har netop fået udgivet den store, grafiske roman ”Havet”, der er et intenst psykologisk familiedrama, hvor kulissen bl.a. er inspireret af Lønstrup. Denne lørdag kan man bladre i bogen hos tegneren og erhverve sig et eksemplar, inkl. signatur og en lille krusedulle.
Kim Larsens fremgangsmåde til at lave tegneserier er lidt atypisk, idet han arbejder ud fra fotos som han enten tegner efter eller over. Børn og kreativt interesseret mennesker kan få en guide med hjem, så de kan lave deres egne tegneserie og få præcist samme udtryk, som Kim har benyttet til ”Havet”.
Tegneserien der bliver tegnet på lørdag den 5. november mellem klokken 10 og 14, er lavet ud fra fotos Kim har taget på forhånd rundt omkring på biblioteket. Hvis man har lyst, kan man muligvis blive tegnet ind i tegneserien ved henvendelse til tegneren.
Link til tidligere artikel
Hjørringtegner udgiver stor tegneserie om skilsmisse og kvantefysik