Fjord Lines to cruisefærger ud fra Hirtshals, Stavangerfjord og Bergensfjord, kan stå over for et tredje kurskifte i hovedmaskineriet på de bare knapt 10 år, de har eksisteret, skriver magasinet Søfart.
Årsagen er angiveligt de skyhøje priser på LNG, det såkaldte Liquefied Natural Gas, som færgerne er fastlåst til at skulle anvende som bunker, hvilket presser driftsøkonomien hos rederiet, som siden den 6. september har iværksat kraftige reduktioner i de to færgers fartplaner mellem Norge og Hirtshals.
Modsat andre færgerederier, der den seneste halve snes år har investeret i færger til LNG, så er Fjord Line den eneste internationale operatør, der har valgt såkaldt single fuel gasmotorer, som modsat de mere udbredte LNG/marinegasolie-dualfuel-motorer ikke kan skifte mellem LNG og konventionelt oliebunker.
– Det siger sig selv, at vi som situationen er vil undersøge alle muligheder for at kunne sikre en tilfredsstillende lønsomhed på de ruter, vi betjener, siger Fjord Lines CEO Brian Thorsted Hansen til Søfart.
Læs hele artiklen bag betalingsmur her: Søfart