Af Søren Jacobsen
Naturskånsomt Kystfiskeri Producent Organisatio
Det er på tide, at fiskerne i stedet for finder en god tone og får en god debat om fremtidens fiskeri. En debat, hvor den grønne omstilling er i centrum og ikke er stedet, hvor man går efter manden i stedet for bolden. Noget ingen jo synes er kønt at se på. Hverken på banen eller andre steder.
Det seneste gode eksempel er forslaget til et trawlfrit Bælthav
Her går bølgerne højt og man citerer glad og gerne FSKs bemærkninger – uden at invitere os ind i samtalen. Tværtimod bliver uenigheden formuleret som personangreb og med forvrængede fakta i diverse fiskerfora. For slet ikke at tale om sociale medier som fx Facebook. Her er tonen hård, og for folk udefra må den dårlige tone og person-angrebene give anledning til hovedrysten. Og i øvrigt være svære at forstå.
Det vil jeg ikke gå længere ind i her. Men derimod argumentere for, at uanset hvad og hvem man er, og hvordan man fisker – ja så er der alle mulige grunde til dialog.
Senest oplevede jeg det på et møde for åle-fiskeriet i denne uge på Lolland, hvor forslaget fra EU-kommissionen om en forlænget lukke-periode truer med helt at slukke og lukke for et i øvrigt skånsomt erhvervsfiskeri i Danmark.
Åle-mødet var åbent for alle erhvervsfiskere. Og godt nok gik bølgerne til tider højt, men tonen forblev saglig og konstruktiv. Med det resultat at mine to kollegaer fra FSK kunne drage til EU med en enstemmig opbakning til et konkret forslag til at sikre det danske ålefiskeri.
Eksemplet her viser altså, at vi kan finde løsninger sammen og få en konstruktiv og åben debat om fiskeriets fremtid, hvor alle kan – og tør – være med. Så det ikke kun er dem, som råber højest, som bliver hørt. Det bør gælde for alle presserende emner lige fra biodiversitet, til klimaet og et sundere havmiljø til gavn for alt og alle. Ikke kun fiskerne. Lad os derfor finde den gode tone frem og få gang i en konstruktiv dialog med de nyvalgte politikere og de danske producentorganisationer.
Sagen er for alvorlig til at gøre andet.
Link til tidligere indlæg
Åbent brev til danske politikere: Bundgarnsfiskeriet skal ikke afvikles
Det er vel om at hæve niveauet og ikke meget med tonen.
Rigtig debat om noget reelt er vel at sætte en masse yngel ud, hvor der idag ikke er fisk mere.
Rigtigt debat er at få gjortt en indsats for at fike på de ny arter, når de traditionelle er flyttet nordpå.
Og så man skal man igen læse om de stakkels hårdt trængte ål