Handelschef Per Martensen fra HHE var lørdag morgen tidligt oppe og i gang på gader og stræder i Hirtshals. Sammen med Henning Hatt Jensen fra Lions var handelschefen i gang med blandt andet at få de sidste juletræer på plads i Runddelen.
Der er samtidig nogle borgere, som har påpeget og påtalt, at der er sprunget nogle pærer i de flotte stjerner, men elektriker elektriker Jan Mikkelstrup fra H. Jespersen & Søn arbejder på højtryk i sin fritid med at skaffe dem hjem, da de desværre ikke bare kan købes i almindelig handel hos eksempelvis Bygma.
– De bliver skiftet, ligeså snart elektrikeren har dem, men alt er svært at skaffe i øjeblikket. Der har også været for megen blæst i perioder her i ugen. Så må de ikke bruge liftvognen, så det har forsinket dem en lille smule, fortæller den flittige og alle steds nærværende Per Martensen.
Træerne og stjernerne bidrager i dén grad og som tidligere omtalt til den meget, meget autentiske julestemning med en tilpas snert af Morten Korch her i den ellers forblæste havneby Hirtshals.
Link til relateret artikel