Klætkåln har på mange måde i løbet af året bidraget til forskønnelse i og omkring Tversted. På det seneste har Klætkåln desuden haft overskud til at udføre arbejde af betydning for såvel julen som foråret.

Blandt rigtig meget andet har Klætkåln påtaget sig alt det praktiske arbejde i forbindelse med opsætning af juletræerne og montering af lys i Tversted. Desuden vil de sørge for vedligeholdelsen i december måned.

Klætkåln synes også, at der skal være farve på foråret i Tversted. Kommunen har til det formål udleveret 500 blomsterløg, som Klætkåln har plantet forskellige steder i byen i forrige uge.
Se eventuelt billeder fra deres tidligere indsats her.
Kilde: Tversted Borger- og Turistforening.


