– Hvert tredje barn er motorisk udfordret, og det kan gøre, at man kan føle sig uden for fællesskabet og føle sig ensom, hvis man ikke kan være med i frikvarteret, når der bliver leget.
Det siger René Dehn, der er pædagogstuderende i Hjørring og med i projekt Legeklubben, der skal være med til at sørge for at børn får bevæget sig mere og forbedre deres motorik.
Hvis børn ikke bevæger sig nok, mens de er små, kan de få store konsekvenser for deres evne til at lære, når de kommer i skole. Det er et problem, som op mod hvert tredje barn risikerer at få.
Derfor har en gruppe pædagogstuderende fra UCN i Hjørring kastet sig over opgaven og lavet en legeklub, der giver sved på panden for både børn og voksne.
Derfor har studerende fra flere studieretninger på UCN i Hjørring lavet projekt Legeklubben, hvor børn i institutioner bliver tilskyndet til at.
– Det, vi har forsøgt, er at lave et samarbejde mellem sygeplejerskestuderende, lærerstuderende og de studerende på pædagoguddannelsen, siger Brian Fjelrad Johansen, der er projektleder på sygeplejerskeuddannelsen på UCN i Hjørring.
Projektet har kørt i et lille års tid og bliver fremover en fast del af aktivitetsplanerne for Børne og Ungehuset i Hjørring.
Selvom projektet er ved at være ved en ende, er det blot en begyndelse for de studerende, som også fremover kommer til at arbejde med motorik blandt børn og unge.
– Ideen er at inspirere børn og de voksne til at lave aktiviteter og udvikle nye aktiviteter, og på den måde få mere fokus på fysisk aktivitet, siger Brian Fjelrad Johansen.
Øvelserne er planlagt i tæt samarbejde med det pædagogiske personale i institutionen. Målet med projektet er at give børnene nogle forudsætninger for at blive mere fysisk aktive, skabe gode vaner og så frø til et godt og aktivt liv. Og på den måde være med til at gøre op med en kedelig statistik over børn i indskolingsalderen, der bevæger sig for lidt med indlæringsvanskeligheder til følge.
Det var også meningen, at forældrene skulle have deltaget i både aktiviteter og workshops for at sikre, at børne også er aktive hjemme, men det er blevet aflyst på grund af corona.
Kilde: TV2 Nord.