NordsøPosten bakker naturligvis op om Hirtshals Handel & Erhvervs årlige julekalender, som torsdag åbner den første af 24 låger, hvor du hver dag har mulighed for at deltage i konkurrencen om fede præmier fra byens fantastiske butikker.
Din lokale netavis har valgt, at vores bidrag og gevinst er en lækker tre retters menu med vinmenu for to personer hos Restaurant Tannishus i Tversted. Når indslaget bringes, skal du svare på et spørgsmål for at deltage i konkurrencen. Vi skal nok fortælle, når tiden er inde.
Optagelsen hos Klerly og Åge Vinther i Tversted foregik forleden, og vi glæder os til at se indslaget. Julekalenderen er lavet i samarbejde mellem Skaga FM og Stoklund Medieproduktion.
Hirtshals Handel & Erhvervs årlige julekalender skriver: – Vi håber, I glæder jer så meget, som vi gør, og at I har lyst til at se med!