I dag inviterede Laust Gaardbo fra Sindal Biogas de maritime HF-elever fra Frederikshavn Gymnasium på en rejse ind i en verden af grøn energi og cirkulær tænkning.
– Ligesom 2. Verdenskrig lærte os vigtigheden af et landbrug der kan brødføde vores befolkning, har krisen med Rusland vist os, at vi også må sikre vores energiforsyning indenfor landets grænser, lyder det fra Michael Elmbæk Work Buhelt, som underviser i biologi og kemi ved Frederikshavn Gymnasium.

– Biogas er i dette perspektiv ikke blot grøn ønsketænkning, men en nødvendig og stærk brik i Danmarks energi-infrastruktur. Når dansk landbrug ifølge World Ressource Institute skal øge produktiviteten med 45% og samtidig trække 450.000 hektar ud af driften, må der naturligt nok tænkes nye veje, tilføjer Michael Elmbæk Work Buhelt.

Svineindustrien vil fortsat producere gylle, og det mere intensive landbrug vil være afhængig af bæredygtig gødning af høj kvalitet, så jorden ikke udpines. Sindal Biogas er en central spiller, ikke mindst takket være en innovativ risikovillighed der involverer etablering af bioraffineringsanlæg, mener underviseren fra Frederikshavn Gymnasium.
– Det er svært ikke at være optimist når sådanne virksomheder er med til at male Danmark grønnere, slutter Michael Elmbæk Work Buhelt.
Underviseren sender derfor også en varm tak til Laust Gaardbo og Sindal Biogas.



Do you mind if I quote a couple of your articles as long asI provide credit and sources back to your website?My blog site is in the very same niche as yours and my users would certainly benefit from some of the information you present here.Please let me know if this okay with you. Thanks!