Nordsøposten har fået en henvendelse fra Foreningen GERNOK. Foreningen er stiftet af en personkreds, der arbejder på at hindre, at der bliver opført en havvindmøllepark ud for kysten mellem Lønstrup og Hirtshals.
De har brug for din hjælp. For hvis foreningen kan samle 100 betalende medlemmer får den nemlig status som høringsberettiget i hele processen. Det betyder, at foreningen får mulighed afgive høringssvar i hele processen. Fx når sagen på et tidspunkt skal behandles i Klima-, Energi, og Forsyningsudvalget i folketinget.
Medlemskabet koster 200 kr. for 2023.
Hvis du er en af de heldige ejere af et sommerhus i det berørte område og du ikke kan se fidusen i at der bliver opført en havvindmøllepark ud for kysten mellem Lønstrup og Hirtshals , så spørg dig selv om du ikke finde 200 kr. i budgettet.
Selvom 100 medlemmer ikke lyder af meget, så er det det. Kort sagt skal du ikke tage for givet, at andre melder sig ind, hvis du ikke gør det selv. For statistisk set er du jo lige præcis, som folk er flest.
Du kan melde dig ind her: https://www.gernok.dk/
God jul og godt nytår
Paw Rytter – Nordsøposten
Her følger brevet fra foreningen Gernov
Tornby d. 19. december 2022
Sammen står vi stærkere
Over 1000 personer har på www.skrivunder.net sagt nej tak til European Energys planer om at etablere en havvindmøllepark mellem Hirtshals og Lønstrup med op til 49 vindmøller på 300 meters højde 4 km fra en af Danmarks mest naturskønne strande.
At så mange har givet deres mening til kende er helt fantastisk, men for at blive taget alvorligt af myndighederne og være høringsberettiget i hele processen, er det nødvendigt at samle sig og tale med en stemme.
For at kunne gøre dette og dermed fremstå som en reel part i sagen er GERNOK – Foreningen for Grøn Energi i Respekt for Natur og Kultur blevet stiftet. Som navnet siger går foreningen ind for grøn energi, men i respekt for natur- og kulturværdierne og for at bevare kystfiskeriet ved stenrevene ud for kysten. Derfor mener GERNOK at havvindmøllerne skal placeres langt ude på havet, hvor staten allerede har udlagt et område til vedvarende energi ca. 20 km sydvest for Lønstrup.
GERNOK opfordrer derfor alle, der deler disse synspunkter, til at melde sig ind i foreningen. Dette kan ske via foreningens hjemmeside www.gernok.dk. Her kan man også se nogle af de visualiseringer, der på nuværende tidspunkt er udarbejdet og læse om nogle af de initiativer, som foreningen allerede har taget.
GERNOK er partipolitisk neutral og foreningens formål er:
- At bidrage til bevarelse af det meget unikke naturområde, der strækker sig fra Hirtshals i nord og til Lønstrup i syd – et område med stor værdi for de mennesker, der lever der og for de mange turister, der hvert år besøger området.
- At friholde det anførte naturområde for kystnære havmøller, og i stedet placere havvindmøller i det i Havplanen udlagte område.
- At friholde fiskepladserne på stenrevene mellem Hirtshals og Lønstrup for vindmøller af hensyn til det kystnære fiskeri, ynglepladser for fisk og skaldyr samt det rige fugleliv.
- At samarbejde med grupper og foreninger andre steder i landet med henblik på at sikre:
- o At især mange kystnære arealer friholdes fra arealudlæg til nye, større anlæg, så naturen fortsat kan nydes af mange mennesker – som det står anført i Havplanen,
- o At de fysiske anlæg til grøn energi anbringes ud fra en overordnet planlægning med respekt for vores natur- og kulturværdier, samtidig med at den grønne omstilling fremmes.
Venlig hilsen
Susanne Fibiger
Formand
GERNOK – Foreningen for Grøn Energi i Respekt for Natur og Kultur Rævskærvej 42, Tornby, 9850 Hirtshals
Det er så latterligt, som noget kan være.
Nå det synes du Jens. Har du plads i baghaven?
Jeg ser 3 fra havnen fra min baghave nu og knapt 2 om sommeren. Der er jo så trods alt et afstandskrav.
Og så varmer jeg alts op med 2 luft til luft varmepumper. De larmer lidt men de skifter også luften og holder alt indendørs tørt.
Hvor Jeg boede før brugte Jeg også en mondre luft til luft på 50 m2 og elvarme til resten.
Min gene her er de mange tunge biler på Margrethevej. Men så er der jo andre fordele.
Jge følger jo bare hvad regering, folketing, EU og mange andre også gør. Dele af det er rå økonomi. Vi får og jo så meget andet ved at være her.
Det er også lidt mærkeligt, at Vi som affolkningsområde med vind (og sol) som evighedmaskine halvdelen af året eller mere ikke bifrager til at få Vores varme og strømudgifter væsentligt ned.
Og Vi kan jo have en masse nature eller andet under dem, uanset der ryger en del fugle. Man kan også – på land altså – have lugtemde landbrugs dele, hvis der bpr få eller ingen mennesker.
Udover dette er Jeg hverken tryllekunstner eller tager patent på sandheden. Vi har hårdt brugt for billig, ren strøm og varme og ikke dyr gas som i fx Hirtshals.
Thank you for your sharing. I am worried that I lack creative ideas. It is your article that makes me full of hope. Thank you. But, I have a question, can you help me?
I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.