Ivik Nielsen fra den grønlandske klub Bat 98 i Sisimiut stod den 22. december sammen med sin makker Martin Lund Nielsen fra den lokale bordtennisklub B75 i doublefinalen ved Danmarksmesterskaberne i Roskilde.
– Det var en lidt svær beslutning for mig, men det kan godt gå hen at være min første og sidste finale ved DM, så jeg blev her. Det var for stort at misse finalen for at tage hjem og fejre jul, sagde Ivik Nielsen til DR.
Selv om det blev til et nederlag på 3-0 i finalen, var det alligevel glæden, der fyldte hos holdkammeraterne Ivik og Martin, da de bagefter kunne stille sig op som nummer to på podiet og tage en sølvmedalje om halsen.
– Vi så stolte over Ivik og Martins sølvmedaljer ved de danske mesterskaber, lyder det fra den lokale bordtennisklubs grand old man Lars Rokkjær.
Læs mere her hos DR: Ivik missede julen